Annonce
Indland

Forurenet jord kan renses ved hjælp af opvarmning

Sidste år blev 130 ton forurenet jord fjernet fra det indkapslede område ved Høfde 42 på Harboøre Tange. Det skete for at afprøve to rensemetoder. Nu har det ene forsøg vist sig vellykket. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Forsøg med at rense forurenet jord fra Cheminovas depot ved Harboøre har vist sig vellykket.

Det kan lade sig gøre at rense forurenet jord fra kemifabrikken Cheminovas depot ved Høfde 42 ved Harboøre.

Det viser erfaringerne ifølge DR P4 Midt & Vest fra et forsøg med opvarmning af 40 tons sand.

- Det er lykkedes os at fjerne alle pesticider, og vi har fjernet 99,5 procent af kviksølvet, så vi er rigtig godt tilfredse, siger Søren Eriksen, der er kemiingeniør hos virksomheden Krüger A/S.

Forureningen ved Høfde 42 skete tilbage i 1950'erne og 1960'erne i forbindelse med Cheminovas udledning af spildevand og deponering af fast affald i klitterne tæt ved havet.

Sidste sommer blev 130 ton forurenet jord fjernet, så to virksomheder kunne afprøve nye metoder til at rense jorden.

Krüger A/S har testet en metode, hvor man opvarmer jorden til 350 grader ved hjælp af elektriske varmelegemer. Efterfølgende behandles dampene, så de kan renses for pesticider og kviksølv.

Sideløbende kører et andet forsøg, hvor virksomheden Fortum Waste Solutions A/S renser jorden med væske under tryk.

Region Midtjylland har endnu ikke fået en formel melding om, hvordan det går med sidstnævnte forsøg.

Alligevel er formanden for udvalget for regional udvikling i regionen, Jørgen Nørby, optimistisk baseret på erfaringerne fra det første forsøg.

- Nu er der en løsning på, hvordan man ved hjælp af ny teknologi kan rense jorden.

- Derfor må regeringen og Folketinget leve op til det, de har sagt, nemlig at de i 2019 vil tage fat på at løse problemerne med de store generationsforureninger, siger Jørgen Nørby (V) til Ritzau.

Mandag er miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V) inviteret ud til Harboøre Tange for at se giftdepotet.

- Nu har det første forsøgsprojekt vist, at man kan rydde op. Så jeg har da en klar forventning om, at han møder op og har en pose penge med, siger Jørgen Nørby.

Tidligere beregninger viser, at det vil koste mellem 250 og 600 millioner kroner at fjerne forureningen ved Høfde 42.

Det er en regning, som Region Midtjylland ikke ser sig i stand til at betale uden statslig involvering.

  • Håb for høfde 42
    Sidste år blev 130 ton forurenet jord fjernet fra det indkapslede område ved Høfde 42 på Harboøre Tange. Det skete for at afprøve to rensemetoder. Nu har det ene forsøg vist sig vellykket. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde