Annonce
Indland

Frivillige leder efter Fregatten Jyllands forsvundne anker

Fregatten Jylland blev søsat i 1860 som et krigsskib med 44 kanoner, dampmaskine og et mandskab på 437 sømænd. Skibet er i dag museumsskib i Ebeltoft og regnes for at være verdens længste bevarede træskib. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

For 99 år siden mistede Fregatten Jylland sit ene anker. Nu forsøger museumsfolk at genfinde det på havbunden.

Verdens længste bevarede træskib - Fregatten Jylland - mistede for 99 år siden sit anker.

Nu leder frivillige fra Juelsminde Havnemuseum på tredje døgn efter nationalklenodiets to et halvt ton tunge anker.

Det var efter en hård isvinter i 1922, at ankerkæderne sprang, og fregatten drev med isen ud af Sandbjerg Vig.

Det ene af to ankre blev fundet og ligger på molen i Juelsminde som byens vartegn. Men det andet mangler stadig.

- Det ligger formentlig begravet i sand på havbunden et sted ud for Juelsminde, siger Finn Jensen fra Juelsminde Havnemuseum.

Han er om bord på en katamaran, som søger efter ankeret.

Skibet har udstyr med om bord, der kan spore magnetisme fra jern et godt stykke nede i havbunden.

Der er tidligere gjort flere forsøg på at genfinde ankeret. Men det er første gang, at der tages avanceret elektronisk udstyr i brug til formålet.

De foregående tre dage har arbejdet været i gang. 16 kvadratkilometer havbund er blevet afsøgt uden det ønskede resultat.

Men de frivillige fra havnemuseet giver ikke op så let. Søgningen efter ankeret fortsætter lørdag.

- Fregatten Jylland er jo et klenodie, der gav os den eneste sejr i 1864 ved Helgoland, lyder det fra Finn Jensen.

Fregatten skulle under krigen i 1864 hindre østrigske skibe i at komme de prøjsiske og østrigske landtropper til hjælp.

Det lykkedes, men slaget ændrede dog ikke ved, at Danmark trak det korteste strå og måtte afstå hertugdømmerne Holsten, Lauenborg og Slesvig.

I årene efter førte fregatten en omtumlet tilværelse og blev blandt andet brugt som kaserne- og telegrafskib.

I 1908 blev det købt af en godsejer fra Palsgaard ved Juelsminde, og frem til 1925 lå det for anker nær Juelsminde.

I 1947 sank fregatten i Københavns havn. Det blev hævet igen i 1960 og bugseret til Ebeltoft.

Efter en gennemgribende restaurering kunne skibet i 1994 genindvies som museum.

  • Henning Bagger
    Fregatten Jylland blev søsat i 1860 som et krigsskib med 44 kanoner, dampmaskine og et mandskab på 437 sømænd. Skibet er i dag museumsskib i Ebeltoft og regnes for at være verdens længste bevarede træskib. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er markedspladsen åben

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes