Ifølge Europarådet tager myndighederne for let på gravskændinger. De kan føre til konflikt mellem trossamfund.
Europæiske myndigheder tager ofte for let på gravskændinger og hærværk mod religiøse bygninger.
Og det er en farlig tendens, som kan føre til øget konflikt mellem trossamfund og etniske grupper, advarer Europarådets menneskeretskommissær, Thomas Hammarberg, ifølge Kristeligt Dagblad:
- Visse lande betragter gravskændinger og hærværk som simple drengestreger, der ikke behøver at blive genstand for tilbundsgående efterforskning.
- Men de tager fejl. Uden virkelig efterforskning og straf risikerer man at skabe spændinger og et klima af angst og hævngerrighed mellem forskellige trossamfund.
Anledningen er en stribe skændinger af jødiske, muslimske, ortodokse og katolske grave den seneste tid i flere europæiske lande, deriblandt Tjekkiet, Frankrig, Polen, Rusland og Tyrkiet.
Også Danmark hjemsøges af hærværk på landets kirkegårde. Det seneste tilfælde af hærværk gik ud over Balle Kirkegård ved Silkeborg, hvor 50 gravsten blev væltet og to ødelagt.
- Ofte er der rent faktisk tale om drengestreger. Der ligger ikke nødvendigvis en ideologisk overbevisning bag hvert eneste hagekors, der males på en synagoge, siger seniorforsker i kriminologi ved Lancaster University i Storbritannien Paul Iganski, til Kristeligt Dagblad.
- Men for det trossamfund, der er genstand for hærværket, er det ikke afgørende. Den slags hærværk betyder, at hele trossamfundet føler sig udsat og forfulgt, fortsætter han.
Onsdag var kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V) kaldt i samråd i Folketingets Kirkeudvalg for at redegøre for den seneste udvikling inden for hærværk og gravskændinger på danske kirkegårde, men redegørelsen blev udsat.
/ritzau/