Efter sammenstødet mellem skibene Baltic Carrier og Tern i marts 2001 gjorde Greenpease en aktiv indsats for at sætte fokus på søsikkerheden i farvandet syd for Lolland Falster.
Straks efter kollisionen mellem “Baltic Carrier” og “Tern” 29. marts 2001 gik miljøorganisationen Greenpeace ind i en aktion, som begyndte med tilbud om hjælp til oprydning og siden som agitator for øget sikkerhed i de danske farvande.
- Jeg var i gang med at forberede mad til mine gæster på min 32-års fødselsdag, da jeg fik nyheden om oliekatastrofen. Jeg husker ikke aftenen, men i løbet af et døgn havde vi i Greenpeace stablet et hold både fra Norge, Sverige, Danmark og Tyskland på benene som i første omgang tilbød vores hjælp til opsamlingen af olien, fortæller Jacob Hartmann, der er uddannet civilingeniør med speciale i miljøplanlægning. Han var i Greenpeace leder af miljøgiftskampagnen, med fokus på PVC, affaldsforbrænding, affaldseksport, kemi, olieudslip og dioxin.
- Jeg husker det som nogle kaotiske dage. Både for os fra Greenpeace, men bestemt også for det redningsberedskab, som Danmark kunne stille til rådighed. Man havde ikke beredskab til en katastrofe af det omfang, så for alle var det også en lærings proces, siger Jacob Hartmann.
I maj 2001, en måneds tid efter olieforureningen, sejlede Greenpeace observationsskibet “MS Godenwind” til området, som i løbet af maj observerede 200 overtrædelser af søfartsreglerne.
- Det var helt tydeligt, at skibene i Kadetrenden i mange tilfælde sejlede helt ureglementeret. De simpleste søfartsregler blev tilsidesat. Der blev sejlet på kryds og tværs, siger Jacob Hartmann.
Efter Greenpeaces observationer valgte Søfartsstyrelsen via Søværnets Operative Kommando at lave en lignende undersøgelse. Her blev resultatet, hvad der svarede til 120 overtrædelser om måneden. Altså et lavere resultat end Greenpeace mente at have observeret.
Inden sammenstødet mellem “Baltic Carrier” og “Tern” fandt sted, havde Greenpeace længe arbejdet for, at få indført tvungen AIS til overvågning af skibstrafikken samt tvungen lodspligt.
- Lodspligten lykkedes aldrig, men vi fik sat fokus på problematikken og flere skibe fik lods ombord i de danske farvande, konstaterer Jacob Hartmann.
Siden er der også indført tvungen AIS overvågningssystem af skibstrafikken.
- Men noget må være galt, når der stadig er skibe som går på grund i de danske farvande, mener den tidligere Greenpeace aktivist.
Jacob Hartmann forlod Greenpeace i 2009 og er nu ansat i Københavns Kommunes afdeling ”Grønne Erhverv” hvor han vejleder virksomheder i at indrette sig miljørigtigt og ikke mindst høste anerkendelse for det.
-
Foto: Jacob Hartmann. Foto: Greenpeace
