Grøn forening anklager regering for at angribe beskyttet natur

Den trængte natur i Danmark får det endnu sværere, hvis det lykkes regeringen at skære 280 kvadratkilometer ud af landets EU-beskyttede naturområder.

Det siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening (DN).

Hun anklager miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) for "et rystende angreb på naturbeskyttelsen i Danmark".

Årsagen er, at Lunde Larsen har fremlagt et udspil, der vil nedbarbere Danmarks EU-beskyttede natur med 28.000 hektar.

- Der er sket en lang række forringelser over de seneste år, og vi er rystede over, at det nu er kommet så vidt, at ministeren vil fjerne beskyttelsen på næsten 10 procent af naturområderne, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

- Danmark har i forvejen udpeget mindst i hele Europa, tilføjer hun.

Striden gælder Natura 2000-områderne, som er et grønt EU-netværk gennem Europa, der skal sikre værdifuld natur og give plads til truede dyr og planter.

Danmark har i dag 340.000 hektar - svarende til 8,3 procent af landarealet - som er beskyttet under Natura 2000, et centralt redskab i EU's naturpolitik. Det er under halvdelen af gennemsnittet i EU-landene, påpeger DN-præsidenten.

Esben Lunde Larsen vil med egne ord "tilpasse områder med beskyttet natur til virkeligheden".

En del arealer med intensivt landbrug og byområder indgår i dag i Natura 2000, men bidrager ikke til at beskytte bestemte dyr og planter eller særlige naturtyper, siger ministeren.

Derfor er det tiltrængt at rydde op, mener han.

- Det er første gang, at Natura 2000-områderne er blevet gennemgået, siden de blev udpeget i begyndelsen af 1990'erne, så der er et stort behov for præcisering af grænser, argumenterer Lunde Larsen i en pressemeddelelse.

Ministeren vil således fjerne en skov fra et fuglebeskyttelsesområde på Østsjælland, fordi man aldrig har registreret de fuglearter, området skal beskytte.

Seniorforsker Rasmus Ejrnæs fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet undrer sig.

- Jeg ved ikke, om det er realpolitik eller symbolpolitik, for det er ikke mit indtryk, at EU-Kommissionen er indstillet på at revidere Natura 2000. Det ligger ret fast, siger Ejrnæs.

Man skal have en virkelig god grund til at komme med ændringer. En god grund kan være en udpegning, der er stærkere for naturen, og ikke svagere, tilføjer han.