Annonce
Indland

Grønlandsfoto viser ikke klimakrise men almindeligt forår

Billedet af slædehunde, der trækker en slæde over et dybt smeltevand, er blevet vist på CNN, BBC og i adskillige af verdens store aviser. (Arkivfoto) Foto: Social Media/Ritzau Scanpix

Forsker og lokale understreger, at billede af slædehunde, der er gået viralt, er "helt almindeligt" i Thule.

I løbet af den seneste uge er et fotografi af en hundeslæde, der kører gennem smeltevand på en fjord ved Thule i det nordvestlige Grønland, gået verden rundt.

Men det opsigtsvækkende billede, der af flere er blevet brugt som et eksempel på voldsomme klimaforandringer, viser faktisk et helt almindeligt vejrfænomen i Nordgrønland.

Det fortæller en forsker og flere lokale indbyggere til Berlingske.

- Det sker altid, siger Apollo Mathiassen, som er fanger og kommunalpolitiker for Siumut i Avannaata Kommunia.

- Særligt deroppe ved Thule, hvor billedet er taget. Det kommer bare an på, hvor tyk isen er. Det kan ikke ske, når isen er tynd. Det er, fordi isen er så tyk - så er der ingen huller, som vandet fra den smeltede sne kan løbe igennem.

Billedet er blevet bragt af blandt andet tv-stationerne CNN og BBC samt flere internationale aviser og netmedier.

Herhjemme har flere politikere delt billedet, der er taget af en forsker fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) og uploadet på Twitter.

I opslag på sociale medier er billedet af blandt andre SF-formand Pia Olsen-Dyhr og De Radikales leder, Morten Østergaard, blevet kædet sammen med klimaforandringer.

Men fænomenet, der af lokale ifølge Berlingske kaldes "imaq", er blevet observeret siden 1800-tallet.

Jason Box, forskningsprofessor i glaciologi ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (Geus), siger, at man skal passe på med at bruge nogle varme dage i Grønland som bevis for klimaforandringer.

For klimaforandringerne er undervejs, men det er bare ikke så simpelt at vise, understreger Box. Der er forskel på vejr og klima.

- Det er derfor, vi fokuserer på de overordnede og langsigtede trends, som viser, at Nordpolen bliver varmet hurtigere op end resten af verden, og at isen i Grønland set som helhed smelter.

- Det har vi i årevis kunnet vise med grafer og satellitfotos, men det har ikke samme gennemslagskraft som et fotografi. Heller ikke selv om fotografiet strengt taget ikke viser klimaforandringerne, siger Jason Box til Berlingske.

  • Dogs pull a sledge on water-covered ice near Qaanaaq
    Billedet af slædehunde, der trækker en slæde over et dybt smeltevand, er blevet vist på CNN, BBC og i adskillige af verdens store aviser. (Arkivfoto) Foto: Social Media/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Lokal nyt

Et skoleeksempel på social darwinisme

Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Annonce
Annonce
Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen