Det bliver svært at få varm kaffe til morgen for beboerne på Læsø. Således er strømmen gået overalt på øen.
Hele Læsø er her til morgen uden strøm. Det har øen været siden klokken 4.15 i nat, oplyser P4 Nordjylland.
Energinet arbejder på højtryk for at finde ud af, hvad fejlen skyldes.
Det forventes, at et reservekabel kan være tilkoblet ved ottetiden, så der igen er strøm på Læsø, siger Hans Mogensen fra Energinet.dk.
/ritzau/