Annonce
Indland

Hendes holdninger kan ikke sættes i bås

Rødstrømpen Ulla Dahlerup bliver af politiet båret væk fra en bus under en demonstration mod uligeløn i maj 1970. Mandag den 21. marts fylder journalisten og debattøren 80. Foto: Ole Henning Hansen/Ritzau Scanpix

Ulla Dahlerup vakte forargelse med kravet om pessar til unge piger. Siden blev hun rødstrømpe, journalist og kritiker af indvandringen. 21. marts fylder hun 80.

Ulla Dahlerup var en toneangivende figur i 1960'ernes danske kønsrolledebat, da hun agiterede for kvinders ret til at bestemme over egen krop.

Journalisten og debattøren blev landskendt, da hun i et tv-program i 1963 argumenterede for, at skolepiger, når de blev 15 år, skulle kunne få pessar hos lægen uden forældrenes samtykke. Ifølge loven var grænsen 18 år.

I begyndelsen af 1970'erne var Ulla Dahlerup, som 21. marts runder 80 år, rødstrømpe.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hun førte i 1970 an i en aktion, hvor en betjent bar hende ud af en bybus. Rødstrømperne nægtede at betale mere end 80 procent af billetprisen i protest mod den ulige løn for mænd og kvinder.

Ulla Dahlerup har altid haft sans for at hvirvle støv op og skabe debat.

Hendes første to romaner, "Gløder i asken" (1961) og "Jagt efter vinden" (1962), skildrer en ung piges personlige og seksuelle frigørelse.

Erfaringerne fra rødstrømpernes basisgrupper blev beskrevet i "Søstrene" (1979).

Ulla Dahlerup, journalist, forfatter og indvandrerdebattør, fylder 80 år mandag den 21. marts. Foto: Lars Daniel 2018/Free

I 1993 udkom egnsfortællingerne "Smedens søn og andre historier", der ligesom "Dengang familien var alt" fra 1995 var baseret på interview med ældre mennesker.

Omkring år 2000 begyndte hun at "ytre sig særdeles kontroversielt om flygtninge og indvandrere", som der står i opslagsværket Den Store Danske.

Hun meldte sig ind i Dansk Folkeparti i 2003, og mange husker stadig hendes bidske tale på landsmødet i 2003, hvor hun blæste til kamp mod indvandring og kulturradikale.

De lugtede efter hendes beskrivelse som "råddent blomstervand".

Året efter stillede hun op til EU-Parlamentet, men kom ikke ind, og hun forlod partiet i 2009.

Ulla Dahlerup har altid henvendt sig til den jævne dansker, og man kan ikke frakende hende et stort personligt mod, skriver videnscentret for køn og ligestilling Kvinfo.

- Hun er et uhyre kompliceret menneske, hvis holdninger ofte går på kryds og tværs af de grænser, der normalt sættes mellem det progressive og det reaktionære, konstaterer Kvinfo.

Ulla Dahlerup er født ind i højskolemiljøet. Hun voksede op på Testrup Højskole i Maarslet, hvor forældrene var lærere.

Også hendes to søstre, Pil og Drude, er kendt i offentligheden - Pil Dahlerup som litteraturhistoriker og dr.phil., mens Drude Dahlerup er dansk-svensk professor i statskundskab og medstifter af den EU-kritiske Junibevægelse.

Ulla Dahlerup har arbejdet som journalist på B.T., Berlingske Tidende, Det Fri Aktuelt, Jyllands-Posten og Ekstra Bladet. Hun var medlem af TV 2's bestyrelse fra 2003-2009 for Dansk Folkeparti.

Hun har også holdt foredrag og har været boganmelder og kulturmedarbejder på DR.

Dahlerup har været gift to gange og levet i et papirløst forhold. Hun har tre børn.

/ritzau/

  • ULLA DAHLERUP DEMONSTRATION RØDSTRØMPE KVINDEKAMP POLITIBETJENT BUS
    Rødstrømpen Ulla Dahlerup bliver af politiet båret væk fra en bus under en demonstration mod uligeløn i maj 1970. Mandag den 21. marts fylder journalisten og debattøren 80. Foto: Ole Henning Hansen/Ritzau Scanpix
  • ULLA DAHLERUP
    Ulla Dahlerup, journalist, forfatter og indvandrerdebattør, fylder 80 år mandag den 21. marts. Foto: Lars Daniel 2018/Free
Annonce
Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Annonce
Annonce
Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

112

Flere påsatte brande: Politiet søger vidner

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde