Annonce
Indland

Høj andel af børn i Danmark går på privatskole

Folkeskolen har fra 2015-17 mistet over en milliard kroner, mens de frie grundskoler i samme periode har fået tilført 800 millioner kroner mere. (Arkivfoto.) Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Danmark er et af de lande i OECD, hvor flest elever går på privatskole, viser ny analyse fra AE-Rådet.

Andelen af danske børn, der går på privatskole, ligger markant over gennemsnittet i OECD-landene. Og andelen stiger, samtidig med at tilskuddet til privatskoler øges.

Det fremgår af en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ifølge Information.

I 2016 var andelen af elever fra 0.-6. klasse i Danmark, som gik i private skoler, 16 procent, mens OECD-gennemsnittet var på 11 procent.

Siden er tilstrømningen til de danske privatskoler steget, og i 2018 var antallet af førsteklasseselever på privatskole ifølge AE-analysen oppe på 17,4 procent og i udskolingen på over 20 procent.

Chefanalytiker i AE-rådet Mie Dalskov Pihl mener, at Danmarks fjerdeplads ud af 23 udvalgte OECD-lande maner til eftertanke - kun Storbritannien, Spanien og Belgien ligger højere.

- Når Danmark ligger i toppen internationalt over andelen af elever på privatskoler, så svækker det jo forestillingen om, at vi satser på en stærk dansk folkeskole, siger Mie Dalskov Pihl til Information.

Et svar til Folketingets Undervisningsudvalg viser, at folkeskolen fra 2015-17 har mistet over en milliard kroner, mens de frie grundskoler i samme periode har fået tilført 800 millioner kroner mere.

Den udvikling skyldes ifølge Information både, at der er kommet færre elever i folkeskolen og flere elever på privatskolerne, men også at statsstøtten til de private er steget: fra 71 procent i 2015 til 76 procent i dag.

Ud over det øgede statstilskud modtager privatskolerne også forældrebetaling.

Det skaber skævvridning af skolesystemet, mener Andreas Bjerre-Nielsen, der er adjunkt i økonomi på Københavns Universitet:

- Helt overordnet viser de her tal, at der sker en omfordeling af ressourcerne, hvor man tager fra folkeskolen og giver til privatskolerne, siger han til Information.

En anden årsag til, at antallet af elever på privatskoler er steget, er, at der er lukket mere end 200 skoler siden kommunalreformen i 2007.

Til Ritzau siger Venstres undervisningsordfører, Anni Matthiesen, at hun ikke ser nogen grund til bekymring over, at op mod hver femte elev går på privatskole.

- Vi synes, at støtten til de frie og private skoler ligger på et passende niveau, som det er nu. I Venstre holder vi af, at forældrene også har en valgmulighed, siger hun til Ritzau.

Til Information giver Anni Matthiesen udtryk for, at det burde ses som en fordel, at flere forældre vælger privatskoler og selv betaler for en del af barnets skolegang.

Socialdemokratiets undervisningsordfører, Annette Lind, mener derimod, at udviklingen har været helt forkert.

Derfor vil Socialdemokratiet have sat statsstøtten til de frie grundskoler ned for at give flere penge til folkeskolen.

  • Til historie om komma.
    Folkeskolen har fra 2015-17 mistet over en milliard kroner, mens de frie grundskoler i samme periode har fået tilført 800 millioner kroner mere. (Arkivfoto.) Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Lokal nyt

Et skoleeksempel på social darwinisme

Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Annonce
Annonce
Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen