Der er ikke noget, der tyder på, at priserne vil falde over de kommende måneder, fortæller forbrugerøkonom.
Det er blevet dyrere for forbrugerne, når pasta, smør og andre fødevarer skal betales i supermarkedet.
En opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at priserne på fødevarer er steget med 5,7 procent det seneste år.
Ifølge forbrugerøkonom i Nordea Ida Marie Moesby har stigende energipriser og global varemangel gjort det dyrere at producere fødevarer.
- Fødevareproducenterne bruger i høj grad varme og benzin til at producere deres fødevarer. Derfor er priserne på fødevarer meget afhængige af energipriserne.
- En anden forklaring er, at der har været global varemangel som følge af coronakrisen. Nedlukninger gjorde, at nogle producenter ikke kunne dyrke og transportere deres varer. Det gik særligt ud over priserne på madolier, siger hun.
Priserne på madolier er ifølge Danmarks Statistik steget med 20 procent det seneste år.
De stigende priser fører til, at havde man i februar 2021 et madbudget på 3000 kroner om måneden, skulle man i februar 2022 have 171 ekstra kroner op af lommen for at betale for de samme varer.
Ifølge Ida Marie Moesby betyder prisstigningerne, at forbrugerne i endnu højere grad tænker over, hvordan de handler i supermarkederne.
- Forbrugerne kigger efter alternativer, men prisstigningerne er svære at undgå, fordi de er generelle og har ramt rigtig mange fødevarer, siger hun.
Ifølge Ida Marie Moesby er der ikke noget, der tyder på, at priserne på fødevarer vil begynde at falde de kommende måneder.
- Som situationen ser ud nu med krigen i Ukraine, så er der rigtig meget, der tyder på, at de her prisstigninger vil fortsætte, men det afhænger rigtig meget af, hvordan krigen udvikler sig.
De seneste år har der været perioder med deciderede fald i priserne på fødevarer. Man skal helt tilbage til 2008 for at finde en periode, hvor stigningen i priserne på fødevarer var højere, end de er i dag.