Lavtuddannede får dårligere behandling end højtuddannede, når det gælder folkesygdommen forhøjet blodtryk.
Det viser en ny undersøgelse af behandlingen af danskere med forhøjet blodtryk, som mindst en kvart million danskere i den erhvervsaktive alder menes at lide af.
Regeringen og Danske Regioner har netop lanceret et opgør med uligheden i danskernes sundhed og vil behandle patienterne forskelligt alt efter baggrund og uddannelse.
Og behandling af forhøjet blodtryk i rette tid og rette doser forebygger dødelige følgesygdomme som hjertetilfælde og blodpropper i hjernen.
Men her ryger kæden af, for der er stor forskel på, hvem der får behandlingen og på den rigtige måde. Det viser ny forskning fra Syddansk Universitet støttet af Hjerteforeningen.
Højtuddannede har 23 procent større chance end lavtuddannede for at få deres blodtryk behandlet rigtigt. Det viser et ph.d.-projekt lavet af cand.med. Maja Skov Paulsen.
- Min forskning viser, at dem under 65 år med lav uddannelse har dårligere behandlet blodtryk end højtuddannede på samme alder, siger hun.
Flere med en lav uddannelse får ikke behandlet deres blodtryk ned under 140/90, som de danske retningslinjer anbefaler. Og det øger på sigt risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdom.
Da Maja Skov Paulsen kun har haft adgang til tal fra de patienter, der rent faktisk kommer til lægen, kan forskellen mellem højt- og lavtuddannede reelt være endnu større.
- Det er sandsynligt, at det ser endnu værre ud for dem, der ikke er med i min undersøgelse. Vi ved, at lavtuddannede i mindre grad end højtuddannede går til lægen, siger hun.
- Når det viser sig, at der på trods af, at vi har lige adgang, alligevel er social ulighed i behandlingen af forhøjet blodtryk, så betyder de lige vilkår måske ikke noget alligevel. Der må være en bedre måde at sikre behandlingen til lavtuddannede, så vi kan hjælpe alle, siger Maja Skov Paulsen.
/ritzau/