Annonce
Indland

Hospitaler skærer i coronapladser efter faldende smitte

Antallet af indlagte med covid-19 er faldet. Derfor skærer flere hospitaler nu i antallet af sengepladser til de coronaramte. (Arkivfoto) Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Region Hovedstaden sænker i de kommende dage antallet af coronapladser. I Aarhus har man allerede gjort det.

Coronasmitten er den seneste tid faldet støt, og det får nu flere hospitaler til at skrue ned for antallet af sengepladser til coronapatienter.

I Region Hovedstaden har man i øjeblikket 360 sengepladser. Men de kommende dage vil det blive skruet ned til 300 - og måske endda 240.

Det fortæller Kristian Antonsen, konstitueret hospitalschef på Frederiksberg og Bispebjerg Hospital. Han er også med i regionens coronataskforce.

- Kombinationen af et lavt smittetal og faldende indlæggelsestal gør, at vi er overbeviste om, at bølge to er ved at aftage.

- Og så er det på tide at nedskalere beredskabet, siger han.

Både antallet af nye smittetilfælde og indlagte med covid-19 på de danske hospitaler har taget et stejl dyk den seneste tid.

Siden midten af januar er antallet af daglige smittetilfælde faldet til under 1000, mens positivprocenten nu er under 1,0.

I midten af december svingede det daglige smittetal mellem 3000 og 4500. Af de daglige prøver var mellem 2,4 og 3,5 procent positive.

Samtidig er antallet af indlagte faldet støt. Søndag var der 534 indlagte med covid-19 i Danmark. 4. januar - den hidtidige top - var tallet 964.

- Nedskaleringen har vi foretaget løbende, men nu er vi inde i det, der er vores oprindelige beredskabsplan, siger Kristian Antonsen.

I Region Hovedstaden arbejdede man først med en beredskabsplan for kapaciteten på sygehusene på fire trin.

Den blev udvidet med yderligere fire trin, da smitten steg. Men nu er man tilbage på trin fire - og måske snart trin to.

- Nu går vi ned til 300 og måske endda 240 pladser. Det vil jeg tro, vi gør tirsdag eller onsdag, siger hospitalschefen.

På Aarhus Universitetshospital har man fra mandag skruet ned for antallet af sengepladser til coronapatienter. Det har været oppe på 40, men er nu 26.

- Vi går ned i antallet af sengepladser, fordi vi ser færre nye indlagte per dag, og det samlede antal indlagte er faldet, siger Lars Østergaard.

Han er ledende overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på hospitalet.

Trods faldende smittetal fortsætter en mere smitsom coronavariant - B117 - sin fremmarch i Danmark.

Den udgør gradvist en større andel af de nye smittede og ventes at være dominerende i midten af februar.

Spørgsmål: Er det ikke godt at være forberedt ved at have sengepladser klar?

- Jo, det er godt at være forberedt, og det er vi også. For det er ikke sådan, at vi ikke kan lukke dem op igen, siger Lars Østergaard.

Det er de fem regioner, der hver laver planerne for, hvor mange pladser der skal være på hospitalerne til coronapatienter.

I Region Syddanmark overvejer man i øjeblikket behovet for coronapladser. Der er dog ikke besluttet en reduktion endnu, oplyser regionen.

Fra Region Nordjylland er meldingen, at en reduktion er drøftet mandag. Der ventes først en beslutning senere på ugen.

  • PLUS Tre uger mere med strikse coronaregler
    Antallet af indlagte med covid-19 er faldet. Derfor skærer flere hospitaler nu i antallet af sengepladser til de coronaramte. (Arkivfoto) Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år