Annonce
Indland

Hver anden studerende bruger kunstig intelligens på studiet

ChatGPT blev lanceret i november sidste år og er allerede blevet en del af hverdagen for mange studerende. Men reglerne for brug af kunstig intelligens på studiet er uklare, lyder kritikken. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mange studerende er usikre på reglerne for brug af kunstig intelligens på studiet, viser undersøgelse.

Det er bare ni måneder siden, chatbotten ChatGPT blev lanceret.

Men det digitale hjælpemiddel er allerede blevet en del af hverdagen for mange af landets studerende.

Mere end halvdelen af de studerende - 54 procent - har gjort brug af ChatGPT eller andre former for kunstig intelligens på studiet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skriver Djøfbladet på baggrund af en spørgeundersøgelse blandt flere end 1000 studerende.

19 procent - svarende til knap hver femte studerende - svarer, at de har gjort brug af værktøjet under en eksamen.

Landets universiteter har som udgangspunkt forbudt studerende at bruge det digitale hjælpemiddel ved eksamener.

Nogle steder er der dog lempet lidt.

Københavns Universitet har ifølge TV 2 tilladt brug af ChatGPT ved udvalgte eksamener.

Hos de studerende er der generelt stor uvished om, hvad der er tilladt, når det gælder brug af kunstig intelligens på studiet.

Det siger forperson for Djøf Studerende, Anders Vile.

- Jeg efterlyser, at universiteterne klart og tydeligt fortæller, hvornår man må bruge kunstig intelligens, både i en eksamenssituation og i hverdagen, siger han til Ritzau.

- Jeg har selv oplevet - også selv om jeg har prøvet at finde reglerne - at jeg ikke kunne finde ud af, om jeg måtte bruge kunstig intelligens som et supplerende værktøj eller ej.

- Der tænker jeg bare, det ville være rart, at universiteterne - som man gør med andre hjælpemidler - siger, om det er noget, man må bruge eller ej.

58 procent af de studerende i undersøgelsen svarer, at de enten ikke kender til reglerne for brug af kunstig intelligens på studiet, eller at de nuværende regler ikke er tydelige.

Hos sammenslutningen af universiteter, Danske Universiteter, lyder det, at kunstig intelligens som udgangspunkt er forbudt ved eksamener.

- I Danske Universiteter har vi aftalt, at det skal være eksplicit angivet, hvis det er tilladt at anvende hjælpemidler, som gør brug af kunstig intelligens under eksamen, ellers er det ikke tilladt.

- Det gælder på alle universiteterne, siger Hanne Leth Andersen, rektor på Roskilde Universitet og formand for universiteternes uddannelsesgruppe, i en skriftlig kommentar.

Hun tilføjer, at Danske Universiteter er i gang med at se på, "hvordan vi tilpasser både undervisning og eksamener til den rivende udvikling, der foregår i kunstig intelligens".

/ritzau/

  • Modelfotos til illustration af chatbotten ChatGPT
    ChatGPT blev lanceret i november sidste år og er allerede blevet en del af hverdagen for mange studerende. Men reglerne for brug af kunstig intelligens på studiet er uklare, lyder kritikken. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand