Bedre velfærd var målet, da kommunalreformen blev gennemført, men hver tredje mener, at servicen i deres kommune kun er blevet dårligere.
Bedre velfærd var målet, da kommunalreformen blev gennemført for 10 år siden. Men hver tredje - 34 procent - mener, at servicen i deres kommune er blevet dårligere eller meget dårligere i løbet af de seneste 10 år, mens kun 11 procent mener, at den kommunale service er blevet bedre eller meget bedre.
Det skriver Ugebrevet A4 på baggrund af en undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget blandt et repræsentativt udsnit på 2.369 danskere over 18 år.
Kommunalforsker på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch forstår godt de skuffede danskere.
- Når man lukker 400 skoler, 800 daginstitutioner, 100 biblioteker og også lukker de gamle rådhuse ned, så kan det ikke overraske nogen, at borgerne oplever det som ringere service, siger han.
Det var den daværende VK-regering, som med Dansk Folkepartis stemmer fik kommunalreformen vedtaget. Uden at fortryde sit partis støtte til reformen, erkender kommunalordfører i DF Susanne Eilersen overfor Ugebrevet A4, at der er blevet fejlet i udmøntningen af reformen, og at der er ting, som skal justeres.
Især efterlyser hun flere varme hænder, som daværende indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen stillede i udsigt som følge af reformen.
- Der er blevet ansat alt for mange kolde hænder og kommet for mange ledelseslag. Vi skal have tyndet ud i ledelserne, siger hun til Ugebrevet A4.
Venstres indenrigsordfører Carl Holst havde gerne set, at borgernes oplevelse af den kommunale service var bedre. Men han fortryder ikke reformen.
- Jeg er ret sikker på, at hvis vi ikke havde lavet reformen, ville det have set endnu værre ud. Vi havde nogle enheder, som slet ikke kunne følge med de faglige og økonomiske udfordringer, vi stod overfor, påpeger han.
Carl Holst mener heller ikke, at der er grund til at ændre ved den opgavefordeling, der blev aftalt i forbindelse med strukturreformen. Han peger i stedet på bedre sammenhæng og mere kontrol af den service, som kommunerne leverer.
Kurt Houlberg, kommunalforsker ved KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, peger på en vigtig årsag til den forringede service.
- Siden 2009 har kommunerne foretaget en markant økonomisk opbremsning og har reduceret serviceudgifterne med 11 milliarder kroner. Det er i højere grad en effekt af den økonomiske krise end af strukturreformen. Men med effektiviseringer og besparelser i den størrelsesorden er det ikke underligt, at mange borgere oplever, at servicen er blevet forringet, siger Kurt Houlberg.