Frustration over langsommelig indsats over for mårhunden får vestjyske jægere til at tage sagen i egen hånd.
En gruppe jægere og erhvervsfolk i Vestjylland er så frustrerede over indsatsen mod mårhunden i den danske natur, at de nu har taget sagen egen hånd.
I Ringkøbing-Skjern Kommune har de udlovet 1000 kroner pr. mårhund, der bliver skudt eller taget til fange.
- Der mangler et incitament for jægerne til at gå på jagt efter mårhundene, og det vil vi gerne give, siger Jørgen Axelsen, jæger og indehaver af vindafkast.dk, der udbetaler dusøren.
Mårhunde er en invasiv art i Danmark, og får den lov at sprede sig, kan den ødelægge vigtige naturområder - blandt andet fugleyngleområder. Desuden bærer den på sygdomme, som kan være farlige for mennesker.
Indtil videre har Jørgen Axelsen udbetalt 6000 kroner for fire døde og to tilfangetagne mårhunde.
- Vi har et stort problem med mårhunde i Danmark, og Naturstyrelsen gør slet ikke nok. De laver skriverier og holder møder, men de er ikke praktikere. Så vi må gøre noget selv, siger Jørgen Axelsen.
Han mener, staten i lighed med Norge bør give en skydepræmie på 5000 kroner pr. mårhund og samtidig etablere kunstige rævegrave, hvor man kan lokke mårhunden til. Indtil videre indgår det dog ikke i Naturstyrelsens plan.
Naturstyrelsen har indtil videre sørget for, at en tilfangetaget mårhund er blevet steriliseret og genudsat i naturen med et gps-halsbånd, der kan lede styrelsens folk på sporet af dens artsfæller. I alt skal det ske med cirka 30 mårhunde.
Både Danmarks Jægerforbund og Dansk Ornitologisk Forening er ligesom de vestjyske jægere stærkt kritiske over for Naturstyrelsens plan og arbejde med at udrydde mårhunden i Danmark.
- Planen er nok vedtaget på papiret, men den er aldrig rigtig kommet i gang. Intet er sket. Det er varm luft, siger Christian Hjorth, formand for Dansk Ornitologisk Forening, der kalder mårhunden den største trussel i mange år mod den danske fauna.
Mårhunden er især et problem i Vestjylland, hvor op mod 100 mårhunde er blevet registreret. Dyrene får dog typisk mange unger i et kuld og kan derfor på en sæson formere sig betydeligt.
/ritzau/