Annonce
Indland

Jeg har ingen plan B

Foto: Det var en tom postkasse, Søren Olsen fredag kom ud til. Foto: Anders Knudsen.

Det var en skuffet ung mand, der fredag måtte sande, at hans ansøgning til drømmestudiet slet ikke var modtaget.

Selvtilliden hos 20-årige Søren Olsen fra Eskilstrup fejler intet. Da folketidende taler med ham torsdag eftermiddag, føler han sig nemlig rimelig sikker på at komme ind på en af de to uddannelser, han har søgt. Det er i hvert fald ikke noget, han bruger så meget tid på at tænke over.

- Det er egentlig ikke noget, jeg skænker de helt store tanker – mit karaktergennemsnit burde være højt nok til at komme ind, fortæller Søren Olsen, der dog samtidig erkender, at det trods alt er med lidt blandede følelser, at han venter på svar:

- For selvom jeg føler mig rimelig sikker på at komme ind, så kan man jo aldrig vide, som han udtrykker det.

Kigger man på karaktergennemsnittene på de to uddannelser, Søren Olsen gerne vil ind på – nemlig finansbachelor og finansøkonomuddannelsen – har han egentlig også god grund til at gå med oprejst pande. Alligevel måtte han fredag sande, at hans ansøgning, der var indsendt elektronisk, ikke var modtaget, og at han derfor ikke var optaget på nogen af de ønskede studier.

- Det er rigtig irriterende, for jeg synes, jeg har gjort, som der stod, man skulle, siger Søren Olsen, der da heller ikke havde overvejet et scenarie, hvor han ikke kom ind.

- Jeg har slet ikke nogen plan B. Jeg er ikke interesseret i at læse noget tredje, så hellere arbejde og vente til næste år, siger Søren Olsen og tilføjer:

- Jeg har i lang tid været interesseret i at komme ind i bankverdenen, og det kan man komme både som elev, men også som finansbachelor, der er den uddannelse, der tiltaler mig mest, og den uddannelse, jeg helst vil tage.

Søren Olsens eneste mulighed for at blive optaget på en af de to uddannelser er nu at sende et brev med hans afgangskarakterer til Niels Brock, der udbyder finansbacheloruddannelsen, og så håbe at der er en af dem, der har fået en plads, der springer fra.

- Men det er da frustrerende, når nu jeg ved, at det ikke er mit gennemsnit, der gør, at jeg ikke er kommet ind, siger en tydeligt irriteret Søren Olsen.
  
 
Læs også artiklen Ventetiden har været ulidelig.

  • Foto: Det var en tom postkasse, Søren Olsen fredag kom ud til. Foto: Anders Knudsen.
Annonce
112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Annonce
Annonce
Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion