Annonce
Indland

Justering af trafiklys sparer trafikanter tid og tonsvis af CO2

Vejdirektoratet har allerede gennemgået 120 af sine i alt godt 300 trafiksignalanlæg på det overordnede vejnet og justeret dér, hvor det har været nødvendigt. I den kommende tid vil de resterende 180 trafiklys blive gennemgået. Det skal sikre både tidsbesparelser for trafikanter og mindre udledning af CO2. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Vejdirektoratet er ved at finindstille hundredvis af trafiklys til gavn for klimaet og trafikanternes tid.

Mange kender nok følelsen, hvor man holder og venter for rødt i et lyskryds og bare gerne vil videre.

Måske kommer der ovenikøbet ikke nogen biler fra den krydsende vej, eller der har været rødt i lang tid.

Det koster tid, der kunne være sparet, hvis trafiksignalerne var indstillet anderledes. Og det er Vejdirektoratet lige nu i gang med.

Her bliver hundredvis af trafiksignaler på det overordnede vejnet gennemgået og finindstillet.

Det skal få trafikanterne hurtigere frem - og samtidig kan det spare klimaet for meget CO2-udledning, fortæller områdechef i Vejdirektoratet Charlotte Vithen.

- Beregninger viser, at en typisk bilist bruger 0,02 liter brændstof på et enkelt stop for rødt med efterfølgende acceleration. Det svarer til 0,05 kilo CO2. Det lyder måske ikke af særligt meget.

- Men hvis vi kan spare alle de trafikanter for bare ét stop per dag, vil det give en klimabesparelse på 3,5 millioner kilo CO2 om året.

- Så der er altså store gevinster at hente ved blot ganske små justeringer, siger hun.

Vejdirektoratet vil gennemgå sine godt 300 trafiksignalanlæg på det overordnede vejnet og justere der, hvor det er nødvendigt.

120 af dem er allerede gennemgået. Her bliver det tjekket, at anlæggene er ordentligt indstillede i forhold til trafikflow, andre trafiklys og trafikken fra tilstødende veje.

Charlotte Vithen understreger, at det ofte kun er ganske små justeringer, der skal til, og at mange anlæg fungerer fint.

Men der er altså stadig steder, der kan optimeres. Og det kan også give trafikanter en væsentlig tidsbesparelse.

- Det handler om, at man ikke skal stoppe unødigt for rødt. Man skal stoppe for rødt, det er klart. Men hvis vi kan justere klogt på vores anlæg, sikrer vi, at det hele tiden afvikles med så kort ventetid som muligt for den enkelte, siger hun.

Et af de steder, hvor trafiklyset allerede er justeret, er i krydset ved Hillerødmotorvejen og Overdrevsvejen ved Hillerød.

Det har ifølge Vejdirektoratet medført en samlet daglig rejsetidsbesparelse på gennemsnitlig 30 timer sammenlagt for alle trafikanter i krydset.

Også transportminister Benny Engelbrecht (S) glæder sig over, at der med små justeringer af trafiklys kan opnås både tidsbesparelser og klimagevinster.

- Det er en forholdsvis simpel manøvre, og det er glædeligt, at det er med til at afhjælpe to af vores store udfordringer på vejene - trængsel og klimabelastning, siger han.

Vejdirektoratets arbejde med at finindstille trafiklysene er en del af den løbende drift og optimering af statsvejnettet, der skal få trafikken til at glide bedre.

  • Vejdirektoratet har allerede gennemgået 120 af sine i alt godt 300 trafiksignalanlæg på det overordnede vejnet og justeret dér, hvor det har været nødvendigt. I den kommende tid vil de resterende 180 trafiklys blive gennemgået. Det skal sikre både tidsbesparelser for trafikanter og mindre udledning af CO2. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år