Folkeskolens elever skal vide, hvad der skete den 9. april 1940. Derfor vil K nu gøre dagens begivenheder til obligatorisk undervisning i folkeskolen.
9. april 1940 bør være et selvstændig punkt i den historiekanon, som folkeskolens elever bliver undervist efter.
Det mener De Konservative.
- Dagen er skelsættende og helt unik i Danmarks historie. Vi må sørge for, at de unge ved, at Danmark blev besat den 9. april 1940. Derfor skal den være en selvstændig del af folkeskolens historiekanon, siger undervisningsordfører for De Konservative, Rasmus Jarlov.
Morgenavisen Jyllands-Posten kan fredag fortælle, at kun 17 procent af de 18-25 årige ved, hvad der skete den 9. april 1940.
Tallet chokerer Rasmus Jarlov. Han mener, at tallene er udtryk for, at mange lærere tager datoens betydning for givet, og de derfor glemmer at undervise eleverne i dagens begivenheder.
- Folkeskolens historiekanon fortæller i dag, at elever skal undervises i samarbejdspolitikken i 1943. Men de unge bliver også nødt til at have baghistorien med for at kunne forstå hele kronologien i Danmarks rolle i 2. Verdenskrig, siger Rasmus Jarlov.
Historiekanonen består i dag af 29 punkter, der skal lede frem mod, at eleverne får tilegnet sig kundskaber og færdigheder i faget.
Men ifølge Rasmus Jarlov halter det altså i denne kanon. Han vil derfor nu tage kontakt til undervisningsminister Tine Nedergaard (V) for at få den 9. april ind i folkeskolens historiekanon som en selvstændig begivenhed.
- Jeg tror, der er politisk enighed om, at det er for dårligt, at der kun er 17 procent af de unge, der ved, hvad der skete den aprildag for 70 år siden. Det er uhyre vigtigt, at vi alle kender vores fælles historie for at have en fælles referenceramme, siger Ramus Jarlov.
/ritzau/