Annonce
Indland

Klager over Femern afvist - byggeriet kan starte i Tyskland

Femern-forbindelsen skal efter planen stå klar i 2029 og vil være en 18 kilometer lang tunnel under vandet, hvor der både kan køre biler og tog. I Danmark er byggeriet så småt i gang med anlæggelsen af en stor arbejdshavn. (Arkivfoto) Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Med afvisning af klager er vejen banet for, at Femern også kan starte byggeri af forbindelse i Tyskland.

Forvaltningsdomstolen i Leipzig har tirsdag afvist alle seks klager over den tyske godkendelse til Femern-tunnelen, som skal forbinde Lolland med den tyske ø Femern.

Dermed kan byggeriet begynde på tysk side. Det skriver ZDF og nyhedsbureauet dpa.

Ifølge transportminister Benny Engelbrecht er afgørelsen meget klar, og den gør det muligt at sætte gang i byggeriet på tysk side.

- Det er vigtigt, at det er en meget klar afgørelse, så byggeriet kan komme i gang på tysk side. Det er ikke kun en stor dag for de dansk-tyske relationer, men også for Europa og for det at skabe grønne transportkorridorer, siger Benny Engelbrecht.

Retssagen har handlet om den tyske godkendelse af Femern-forbindelsen, som blev givet i 2019. I Danmark blev der givet grønt lys allerede i 2015.

Men i Tyskland har der været utilfredshed med godkendelsen fra flere sider. En række klager er blevet behandlet ved domstolen i Leipzig i slutningen af september og starten af oktober.

Udfaldet af retssagen - om godkendelsen er gyldig - har været afgørende for, at byggeriet af Femern-forbindelsen kan starte i Tyskland.

Klagerne har været miljøorganisationer, rederier, Femern kommune og en landmand.

En af klagerne er Scandlines, der sejler mellem Rødby og Puttgarden og efter planen også vil fortsætte, når tunnelen står klar.

Rederiet er utilfreds med de planlagte adgangsveje ned til havnen, som ifølge Scandlines vil gøre det besværligt for biler og lastbiler at køre ned til færgen, den dag tunnelen står klar.

For miljøorganisationen Nabu er utilfredsheden gået på beskyttelsen af natur og dyreliv - herunder rev og sandbanker, hvor der bor sæler og marsvin.

Men klagerne har altså ikke fået medhold hos domstolen og dommer Wolfgang Bier, som brugte omkring 45 minutter på at læse afgørelsens præmisser op tirsdag eftermiddag.

Der er endnu ikke fastsat en dato for byggestart i Tyskland. Transportministeriet meldte i april ud, at byggeriet efter planen kan begynde på tysk side i 2022. Men det kan måske blive fremrykket efter dommen.

- Vi havde ikke troet, at vi ville få en afklaring på sagen så hurtigt. Derfor skal vi naturligvis høre, om det betyder, at man kan fremrykke noget af byggeriet på tysk side. Det kan vi ikke sige endnu, siger Benny Engelbrecht.

På dansk side er arbejdet på projektet allerede i gang i Rødby. Her er en stor arbejdshavn ved at tage form.

Fra årsskiftet udvides arbejdet blandt andet med anlæggelsen af en fabrik. Den skal fremstille de betonelementer, som tunnelen bygges med.

Femern-forbindelsen skal efter planen stå klar i 2029 og vil være en 18 kilometer lang tunnel under vandet, hvor der både kan køre biler og tog.

Forbindelsen vil forkorte rejsetiden i bil til 10 minutter fra de nuværende 45 minutter med færgen.

Scandlines skriver i en pressemeddelelse, at rederiet vil fortsætte kampen med at sikre bedre adgangsveje til havnen på både lokalt niveau og EU-niveau.

Link til artikel på ZDF
  • PLUS Nu kan alle følge miljøet i Femern-projektet
    Femern-forbindelsen skal efter planen stå klar i 2029 og vil være en 18 kilometer lang tunnel under vandet, hvor der både kan køre biler og tog. I Danmark er byggeriet så småt i gang med anlæggelsen af en stor arbejdshavn. (Arkivfoto) Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbar festival

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Guldborgsund

Voldsomt vejr: Nu besøger Lars Løkke smadret havn

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

86.000 danskere er afhængige

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand