Annonce
Indland

Kommuner har udstedt 11.000 pas med fejl

Dansk pas. Foto: Jens Dresling/POLFOTO/arkiv

I Lolland Kommune skal 151 have nye pas. Borgerservice holder ekstra åbent lørdag.

Fejl hos leverandøren betyder, at borgerservice i 44 kommuner har udleveret pas uden de krævede fingeraftryk. Borgerservice i 44 af landets kommuner har udstedt 11.000 pas med fejl.

Fejlene betyder, at rejsende risikerer at blive afvist ved paskontrol i udlandet.

Skal man ud at rejse i den nærmeste fremtid, gælder det derfor om at henvende sig til borgerservice så hurtigt som muligt og få et nyt.

Der er ikke fejl i pas udleveret i Guldborgsund Kommune. Mens 151 borgere i Lolland Kommune skal have byttet deres pas.

- Det er ikke alle passene, som er udstedt siden 18. januar, der er fejl i, siger souschef i Borgerservice Lolland Hanne Christensen.

151 skal have byttet deres pas. Omkring lige så mange borgere har i år fået udstedt pas, som er i orden.

Hanne Christensen fortæller, at bliver sendt breve eller digital post ud til de borgere, som har fået et pas med fejl i. Derefter skal borgerne henvende sig på Borgerservice.

- Hvis man skal ud og rejse i påsken kan man få et såkaldt provisorisk pas udleveret i borgerservise, som holder åbnet i både Nakskov og Maribo i næste uge, fortæller Hanne Christensen.

Og der holdes der holdes ekstraordinært åbent i borgerservice i Nakskov, lørdag klokken 10-12.

Det er et problem med et computerprogram hos virksomheden bag pasproduktionen, der er skyld i fejlene. Fejlene betyder, at der ikke er optaget fingeraftryk på chippen i passet.

Der drejer sig om pas, der er udstedt siden 2. februar.

Fejlen berører ifølge virksomheden Scantech i alt 10.947 borgere på landsplan.

Perioden for udstedelsen af de fejlbehæftede pas er forskellig fra kommune til kommune, da de har opdateret til den fejlbehæftede software på forskellige tidspunkter. Nogle kommuner har kun haft den fejlbehæftede version i få dage.

De berørte borgere bliver orienteret af deres kommune via digital post eller brev om tilbagekaldelse af det fejlbehæftede pas hurtigst muligt, oplyser kommuneforeningen KL i en pressemeddelelse.

Og borgeren kan naturligvis få udstedt et nyt pas i borgerservicecentret uden gebyr.

Rigspolitiet har gjort de berørte kommuner opmærksom på problemet. Det er et krav, at borgerens pas indeholder chippen med fingeraftryk.

Hvis de berørte borgere skal på udlandsrejse i den nærmeste fremtid, kan de kontakte kommunens borgerservicecenter for nærmere oplysninger om, hvordan de skal forholde sig.

Leverandøren har over for KL og kommunerne fortalt, at fejlen er ved at blive rettet, og at det ikke er et problem i andre end de 44 kommuner.

FAKTA: 44 kommuner har udstedt pas med fejl

Borgerservice i 44 kommuner har udstedt fejlbehæftede pas. 10.947 borgere er berørt af fejlen, der handler om, at de krævede fingeraftryk ikke er optaget på chippen i passet.
Hvis man skal ud at rejse i den nærmeste fremtid, gælder det derfor om at henvende sig til Borgerservice hurtigst muligt for at få lavet et nyt pas.
Se her, hvilke kommuner drejer det sig om, og hvor mange borgere, der er berørt i de enkelte kommuner:
* Allerød: 177.
* Assen: 79.
* Billund: 52.
* Esbjerg: 1052.
* Favrskov: 540.
* Faxe: 291.
* Furesø: 149.
* Faaborg-Midtfyn: 454.
* Gentofte: 4.
* Gladsaxe: 424.
* Greve: 747.
* Haderslev: 30.
* Herning: 201.
* Hillerød: 16.
* Holstebro: 4.
* Horsens: 456.
* Høje-Taastrup: 340.
* Ikast-Brande: 397.
* Kalundborg: 190.
* Kolding: 330.
* København: 151.
* Køge: 8.
* Lemvig: 119.
* Lolland: 151.
* Lyngby-Taarbæk: 15
* Middelfart: 379
* Nordfyn: 215
* Nyborg: 12
* Næstved: 117
* Randers: 768
* Ringkøbing-Skjern: 15
* Ringsted: 196
* Roskilde: 483
* Rudersdal: 557
* Silkeborg: 3
* Skanderborg: 569
* Solrød: 301
* Sorø: 167
* Syddjurs: 129
* Tønder: 69
* Vejen: 519
* Vordingborg: 69
* Ærø: 2

Kilder: Kommuneforeningen KL

  • Dansk pas. Foto: Jens Dresling/POLFOTO/arkiv
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er markedspladsen åben

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes