Kommuner truer ydelsesmodtageres retssikkerhed

Flere af landets kommuner overskrider grænsen for, hvor langt de kan gå i kontrollen med borgere, der modtager kommunale ydelser. Tænketanken Justitia fremlægger ny rapport, der opfordrer til klarere regler på retsforholdene.

- Jeg er bekymret over, hvilke metoder kommunerne bruger til at kontrollere borgere på ydelse, siger Birgitte Arent Eiriksson, der er advokat og vicedirektør hos den juridiske tænketank, Justitia.

I en ny rapport fremlægger Justitia eksempler på, at flere af landets kommuner går for vidt i deres kontrol af borgere på kommunale ydelser, og at borgernes rettigheder bliver overtrådt. Det gælder blandt andet kontanthjælpsmodtagere og folk på ressourceforløb. Det skriver avisen Danmark.

- Vi har ikke noget præcist tal på, hvor ofte det sker, men vi ser, at særligt enlige forsørgere bliver der holdt øje med af kommunerne, siger Birgitte Arent Eiriksson til avisen.

Kommunerne går forskelligt til værks i deres kontrol, og flere kommuner bruger både internetovervågning på eksempelvis Facebook, fysiske observationer foran borgeres hjem og i det offentlige rum uden borgernes viden, samt presser ydelsesmodtagere til give kommunen adgang til borgerens private hjem. Birgitte Arent Eiriksson forklarer, at det er et problem.

- Borgernes retssikkerhed og rettigheder bliver truet, fordi nogle af dem udsættes for ulovlig overvågning, ligesom nogle kan blive desperate for at samarbejde, når deres livsgrundlag kan forsvinde, siger hun og fortsætter:

- Derudover kan borgere tvinges til at opklare sager, som de er mistænkt for, men som de ikke har pligt til at udtale sig om, og det er en grov overtrædelse af menneskerettighederne.

Ifølge Birgitte Arent Eiriksson er der kommet en større grad af kontrol, fordi der politisk er kommet mere fokus på, at der er penge at hente ved forkerte udbetalinger samt et behov for at spare.

- Der kan være mange penge at spare for kommunerne, og selvfølgelig er der behov for en vis grad af kontrol, men retsgrundlaget må være på plads, fordi der ellers opstår en uholdbar situation. Det gælder både for dem, der skal kontrollere, og dem, der modtager ydelser, siger hun til avisen Danmark.

Hun peger på, at borgere har svært ved at vide, hvilke rettigheder og pligter de har over for kommunen, samt at flere kommuner forsøger at være grænsesøgende i de uklare regler. Nogle gange går kommunerne også bevidst længere, end reglerne tillader.

Justitia opfordrer politikerne til at skabe nogle klarere regler for kontrolarbejdet. Retningslinjer, både kommuner og borgere kan følge.

- Der bør udarbejdes en ny vejledning, der skaber en klar og ensrettet praksis for, hvad det er, man kan fra kommunens side i kontrolarbejdet, og som også giver en bedre vejledning til borgerne om deres rettigheder, herunder at de har ret til ikke at inkriminere sig selv, siger Birgitte Arent Eiriksson.

På Christiansborg nikker Finn Sørensen (EL) genkendende til, at kommuner ikke altid overholder lovgivningen mod borgere på ydelse.

- Der er desværre eksempler, hvor kommuner går for langt i overvågningen, og det skal man ikke, siger han og fortsætter:

- Selvfølgelig skal man holde øje med socialt bedrageri, men jagten på bedrageri må ikke gå ud over retssikkerheden.

Finn Sørensen er enig med Justitia i, at der må ses på reglerne, og han vil fortsætte med at stille spørgsmål til beskæftigelsesministeren om lovgivningen for kommunerne.

- Det mindste, man kan gøre, er at sørge for borgernes samtykke og give dem en ordentlig oplysning, det bør man tage alvorligt, siger han til avisen Danmark.