Krenz ville holde DDR-våben ude af Ukraine

Det er mange år siden, at Egon Krenz kortvarigt var statsleder, men han har svært ved at glemme sit gamle kommunistiske regime.

Krenz var leder i DDR, også kendt som Østtyskland, da Berlinmuren blev væltet den 9. november i 1989.

Nu over 30 år senere er Krenz en gammel mand.

Han fylder 85 den 19. marts, og de gamle dage kan godt trække i ham.

I månederne op til Ruslands angreb i slutningen af februar efterlyste Ukraine våben fra omverdenen. Her meldte blandt andet den tidligere sovjetrepublik Estland sig klar til at sende artilleri til Ukraine.

Det faldt Krenz for brystet.

Ifølge avisen Berliner Zeitung stammer artilleriet fra det gamle DDR's våbenlagre.

Det blev solgt til Finland, som så solgte det til Estland.

At sende det til Ukraine kræver en tysk godkendelse, skrev avisen, der i januar talte med Krenz om sagen.

- I 1989 garanterede DDR ikke-vold. Det gjorde vi ikke, for at man nu kan sætte våbnene ind mod russerne.

Tysklands regering holdt i lang tid igen med en godkendelse. Men den kom, da Rusland angreb Ukraine.

Egon Krenz har tidligere vist, at han har besvær med at lægge fortiden bag sig.

Da han fejrede sin 70-års fødselsdag, var der iscenesat børnesang i en østtysk badeby. En hyldest til en leder som før Murens fald.

- En aften, helt som i de gamle DDR-tider, stod der spydigt at læse i Der Spiegels onlineudgave.

Egon Krenz trådte til, da DDR's mangeårige leder Erich Honecker blev tvunget til at gå af i oktober 1989 under store folkelige protester.

Krenz fik 49 dage ved magten i Østberlin. Så var også han færdig.

En af hans vigtigste gerninger op til Murens fald var, da han 3. november gav ordre om, at der ikke måtte skydes på demonstranter.

Dagen efter gik en million demonstranter på gaden alene i Østberlin, og da Muren så endelig faldt 9. november, var Krenz' ordre ifølge historikere medvirkende til at forhindre et blodbad.

Krenz gjorde som ung karriere i kommunistpartiets ungdomsorganisation Freie Deutsche Jugend.

I midten af 1960'erne blev han sendt på det sovjetiske kommunistpartis eliteuniversitet, hvor han læste samfundsfag.

I 1971 blev han medlem af det østtyske parlament. Senere kom han med i DDR's kommunistiske partis politbureau.

Han har efter Murens fald aldrig erkendt, at han havde et medansvar for grusomheder mod DDR-borgere.

Da han i 1997 blev idømt seks og et halvt års fængsel for at være ansvarlig for drab på østtyskere, der igennem årene prøvede at flygte over Muren, rasede han og gik til EU-domstolen, hvor han tabte.

- Jeg har fået en dom, men ikke retfærdighed, tordnede Krenz, da han i januar 2000 begyndte afsoningen af sin straf.

I december 2003 blev han løsladt, da en domstol i Berlin gjorde resten af straffen betinget.

/ritzau/