Annonce
Indland

Kronprinsesse Mary: Vi kommer også til at se på børnenes titler

Kronprinsesse Mary siger til pressen, at hende og kronprins Frederik også vi tage deres børns titler til efterretning, når den tid kommer. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Kronprinsparret vil overveje deres børns titler, når tiden kommer, siger kronprinsesse Mary.

Kronprinsesse Mary kommenterer fredag den beslutning, dronning Margrethe har taget om at fratage prinse- og prinsessetitlerne fra prins Joachims børn.

Det sker ved et arrangement i Øksnehallen i København.

Mary fortæller, at det er noget kronprinsparret også har tænkt sig at kigge på.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi kommer også til at se på vores børns titler, når den tid kommer, siger hun ifølge DR.

- Det er en meget svær beslutning at skulle træffe og skulle modtage, siger hun.

Om det betyder, at kronprinsparrets børn - prins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine - også mister deres titler, kan hun endnu ikke svare på.

- I dag kan vi ikke se, hvordan kongehuset kommer til at se ud, når det er Christians tid, eller når Christians tid begynder at nærme sig, siger kronprinsesse Mary.

Læs citater hos DR

- Forandring kan være umådelig svær og kan gøre ondt. Det har de fleste prøvet. Men det er ikke ensbetydende med, at beslutningen ikke er den rigtige.

Onsdag stod det klart, at prins Joachims børn fra den 1. januar næste år ikke længere skal tituleres prinser og prinsesse. Joachim har fire børn. De to ældste - prins Nikolai på 23 år og prins Felix på 20 år - har han med grevinde Alexandra.

10-årige prinsesse Athena og prins Henrik på 13 år har han sammen med prinsesse Marie.

De fire børn skal efter dronningens beslutning fra nytåret tituleres som excellencer samt henholdsvis grever og komtesse af Monpezat. De beholder deres plads i den kongelige arvefølge.

Både prins Joachim, grevinde Alexandra og prins Nikolai har reageret uforstående over for beslutningen. Torsdag sagde 23-årige prins Nikolai, at han ikke forstår sin farmors beslutning.

- Hele min familie og jeg er selvfølgelig meget kede af det. Vi er, som mine forældre også har udtalt, i chok over denne her beslutning og over, hvor hurtigt det i virkeligheden er gået, sagde han.

Tidligere samme dag fangede Ekstra Bladet også prins Joachim, da han var på vej på arbejde i Paris.

Her sagde han, at det aldrig er sjovt at "se sine børn på den måde blive gjort fortræd." Og han sagde, at de står i en situation, som de ikke selv forstår.

Kongehusets kommunikationschef, Lene Balleby, har oplyst, at prins Joachim har kendt til beslutning om at fratage titlerne siden maj.

Men den udlægning modsagde prins Joachim til Ekstra Bladet torsdag. her sagde han, at kongehuset har fremskyndet beslutningen:

- Den 5. maj fik jeg forelagt en plan. At hele den her tanke om mine børns identitet skulle tages fra dem, når de hver især fyldte 25 år. (Prinsesse, red.) Athena fylder 11 til januar. Og så fik jeg fem dages varsel, da beslutningen var fremskyndet, sagde han.

  • Flagdag for Danmarks udsendte, Kronprinsesse Mary, Kronprinsparret
    Kronprinsesse Mary siger til pressen, at hende og kronprins Frederik også vi tage deres børns titler til efterretning, når den tid kommer. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?