Annonce
Indland

Prins Nikolai forstår ikke farmors beslutning om at fjerne titler

Der er uro i kongehuset, fordi dronning Margrethe har valgt at fjerne titlerne som prinser og prinsesse fra prins Joachims fire børn. Fra venstre er det: prins Felix, prinsesse Marie, prins Joachim, prinsesse Athena, prins Henrik og prins Nikolai. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Ligesom sine forældre er 23-årige prins Nikolai "i chok" over, at dronning Margrethe tager titler fra dem.

23-årige prins Nikolai er meget ked af og skuffet over beslutningen om, at han og hans tre søskende mister deres titler som prinser og prinsesse.

Det siger han til Ekstra Bladet.

- Hele min familie og jeg er selvfølgelig meget kede af det. Vi er, som mine forældre også har udtalt, i chok over denne her beslutning og over, hvor hurtigt det i virkeligheden er gået.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg er meget uforstående overfor, hvorfor det skal ske sådan her, lyder det.

Tidligere torsdag fangede Ekstra Bladet prins Nikolais far, prins Joachim, i Paris.

Her sagde han, at det aldrig er sjovt at "se sine børn på den måde blive gjort fortræd. De står selv i en situation, de ikke forstår", lød det.

Prins Joachim ser berørt ud i interviewsekvensen, og da han bliver spurgt, hvordan sagen påvirker hans forhold til sin mor, dronning Margrethe, svarer han efter en længere pause:

Artikel fra Ekstra Bladet

- Det tror jeg ikke, at jeg behøver at uddybe.

På spørgsmålet om, hvorvidt prins Nikolai er lige så berørt af situationen som sin far, svarer den 23-årige prins:

- Ja. Det er vi allesammen. Jeg har ikke set klippet, men jeg har læst og hørt om det, så ja.

Hvad konflikten betyder for hans eget forhold til sin farmor er "lidt i samme dur, som da min far blev spurgt", siger han til Ekstra Bladet.

Foruden prins Nikolai omfatter beslutningen hans søskende prins Felix på 20 år, prins Henrik på 13 år og prinsesse Athena på 10 år.

De to ældste har prins Joachim med grevinde Alexandra - de to yngste har han med prinsesse Marie.

Prins Nikolai siger til Ekstra Bladet, at det ikke kan være længere tid end en lille uge siden, at han blev informeret om, at hans titel bortfalder til nytår.

Det rammer endnu hårdere nu, hvor det er offentligt fremme, siger han.

Kongehuset offentliggjorde onsdag nyheden om, at prins Joachims fire børn fra nytår ikke længere kan kalde sig prinser eller prinsesse.

Kongehusets kommunikationschef, Lene Balleby, oplyste samme dag til B.T., at prins Joachim har kendt til beslutningen om at fratage titlerne siden begyndelsen af maj.

Men tidligere torsdag sagde prins Joachim til B.T., at kongehuset har fremskyndet beslutningen.

- Den 5. maj fik jeg forelagt en plan. At hele den her tanke om mine børns identitet skulle tages fra dem, når de hver især fyldte 25 år. (Prinsesse, red.) Athena fylder 11 til januar. Og så fik jeg fem dages varsel, da beslutningen var fremskyndet, sagde han.

/ritzau/

  • Prins Joachim og familie
    Der er uro i kongehuset, fordi dronning Margrethe har valgt at fjerne titlerne som prinser og prinsesse fra prins Joachims fire børn. Fra venstre er det: prins Felix, prinsesse Marie, prins Joachim, prinsesse Athena, prins Henrik og prins Nikolai. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?