En arbejdsgruppe med repræsentanter fra Finansministeriet, Ministeriet for Børn og Undervisning og Kommunernes Landsforening (KL) har siden februar diskuteret, hvordan man får mere undervisning for pengene - uden dog at inddrage lærerne.
Eksperter peger på, at regeringen har set sit snit til at få ændret på lærernes arbejdstid under de kommende overenskomstforhandlinger, fordi fagbevægelsen er presset. Det skriver Information.
- Der er krise, og man fyrer offentligt ansatte, så fagbevægelsen er i den grad i defensiven, og det udnytter man. Det er der ingen tvivl om, siger arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Flemming Ibsen til Information.
Også professor i statskundskab på Copenhagen Business School Ove K. Pedersen ser lærernes arbejdstidsaftaler som centrale for regeringens planer på uddannelsesområdet.
Mens de to eksperter ikke ser noget problem i, at Finansministeriet drøfter arbejdstidsaftalen med lærernes arbejdsgiver, KL, er formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, stærkt kritisk.
Foreningen har klaget til Folketingets Ombudsmand over at have fået afslag på aktindsigt i gruppens arbejde.
- Regeringen går jo ind og blander sig i to parters overenskomstforhandlinger. Det har jeg aldrig oplevet på den måde før, siger Anders Bondo Christensen til avisen.
Ifølge finansminister Bjarne Corydon (S) er det en nødvendighed at justere lærernes arbejdstidsaftale.
- Regeringen er optaget af, at de ressourcer, der er til rådighed, bruges på en måde, så børnene i skolen og unge på ungdomsuddannelser, lærer mest muligt.
- Det var blandt andet derfor, KL og Finansministeriet valgte at se nærmere på arbejdstidsaftalerne i folkeskolen og gymnasiet. Det arbejde er endnu ikke afsluttet, skriver han i en mail til Information.
Udvalget ser på, hvordan undervisningen kan øges i gymnasie-, erhvervs- og folkeskole, og arbejdet ventes afsluttet i løbet af efteråret.
/ritzau/