Skøn natur og ikke mindst stærkt fællesskab og initiativrigdom på landet har erstattet et anonymt storbyliv.
Når landsbyer landet rundt slår sig sammen i klynger for at forsøge at bevare servicetilbud og sikre fortsat liv på landet, så er målet ikke mindst at tiltrække nye tilflyttere.
Efter mange år på Frederiksberg i hovedstaden er Sofie Saxtoft Højlund med mand og tre mindre skolesøgende børn drømmetilflyttere for enhver dansk landsby.
Men begejstringen går begge veje, for familien er blevet helt overrumplede over modtagelsen på Mols, hvor de netop er ved at flytte ind på en stråtækt gård nær nationalparken.
- Det var naturen og lys og luft, der trak. Men vi blev overrasket over fællesskabet og er nærmest blevet suget ind i et stærkt lokalt miljø, hvor der er stor interesse for os, og for at vi falder til, fortæller hun.
På Mols har en landsbyklynge med 24 landsbyer og over 200 frivillige i flere år arbejdet hårdt for blandt at tiltrække nye borgere som Sofie.
- Allerede da vi researchede på skoler i området mærkede vi engagementet og en næsten fandenivoldsk iværksætterkraft herude. Der er gang i mange ting, siger hun.
- På et introduktionsmøde blev vi introduceret ikke kun til lærere og pædagoger, men også til forældre og andre i lokalområdet, der kunne hjælpe os på plads.
- Vi kunne virkelig mærke, at man gerne vil børnefamilier på Mols, siger hun.
Familien glæder sig til at blive en del af et nyt fællesskab, hvor mange ting spirer frem, og hvor folk har lyst til at gøre en indsats.
Sofie Saxtoft Højlund er ikke i tvivl om, at hun sammen med familien har taget det rigtige valg:
- I mange år var det fint primært på grund af vores arbejde at bo i storbyen.
- Men nu mærker vi på Mols også, hvor meget livet i København egentlig var præget af anonymitet, og hvor vi dårligt vidste, hvem der boede i vores gade. Her er alle interesserede i, hvem vi er.