Tre planter i hjemmet, adgang til købeklubber og tilladelse til at gå rundt med 25 gram i lommen.
23. februar 2024 stemte det tyske parlament for en legalisering af cannabis, og hvis loven som ventet bliver fuldt implementeret fra 1. juli i år, kan det få en markant betydning for både forbruget og kampen mod det sorte marked, også i Danmark.
Det vurderer to kriminologer over for Videnskab.dk.
Kan skabe lavineffekt
Kim Møller, lektor i kriminologi ved Malmø Universitet, og David Sausdal, lektor i kriminologi ved Lunds Universitet har begge beskæftiget sig med reguleringen af cannabis og har fulgt den bølge af legalisering og afkriminalisering, der har bredt sig til lande over hele verden: USA, Canada, Mexico, Uruguay, Luxembourg, Spanien, Georgien, Malta, Sydafrika, Thailand og nu Tyskland.
David Sausdal er tilhænger af en legalisering af cannabis, og han forudser, at den tyske lovgivning kan skabe "en lavineeffekt" i EU. Nabolande som Danmark vil være nødt til at reagere og tilpasse sig de tyske lempelser, siger han.
Valg mellem pest eller kolera
Kim Møller vil derimod ikke anbefale en bestemt lovgivning, da han kalder regulering af cannabis for "et valg mellem pest eller kolera". Det er et politisk valg, siger han.
Hvordan man regulerer cannabis, afhænger af, hvad man lægger vægt på i svarene på forskellige spørgsmål, mener Kim Møller og David Sausdal.
Hvordan påvirker en legalisering forbruget og det kriminelle marked? Og hvad med grænsehandlen, vil danskerne snart begynde at købe andet end nutella og dåsebajere ved den tyske grænse?
De tre spørgsmål vil vi forsøge at besvare på baggrund af forskning og erfaringer fra udlandet. Og kort sagt: Svarene er ikke entydige.
Ny lov om legalisering af cannabis i Tyskland
23. februar 2024 stemte det tyske parlament for en legalisering af cannabis. Her er hovedpunkterne i den nye lovgivning:
Hjemmedyrkning: Tilladelse til at have op til tre hampplanter og i alt 50 gram tørret cannabisblomst i hjemmet.
Besiddelse: Tilladelse til at gå rundt med op til 25 gram cannabis på gaden.
Cannabisklubber: Mulighed for at oprette foreninger med op til 500 medlemmer, som sammen kan dyrke cannabis og distribuere det til hinanden. Medlemmerne skal have bopæl eller almindeligt ophold i Tyskland i mindst seks måneder, og de må maksimalt købe 50 gram cannabis om måneden gennem klubben.
Desuden indeholder loven en række forsøg på at begrænse børn og unges adgang til cannabis:
Tilladelse til hjemmedyrkning gælder kun personer over 18 år, og planterne skal beskyttes mod adgang for børn, unge og andre personer end den, som selv dyrker.
Begrænsning af offentligt forbrug af cannabis: intet forbrug i umiddelbar nærhed af personer under 18 år. Intet forbrug i fodgængerzoner mellem kl. 07.00 og 20.00. Intet forbrug inden for synsvidde af skoler, børne- og ungdomsfaciliteter, legepladser og offentligt tilgængelige idrætsfaciliteter.
Cannabisklubber skal være placeret mindst 200 meter fra skoler og andre børne- og ungdomsfaciliteter samt legepladser.
Unge mellem 18 og 21 år må maksimalt købe 30 gram cannabis om måneden gennem en cannabisklub, og i det cannabis, som de køber, må indholdet af det psykoaktive stof tetrahydrocannabinol (THC) maksimalt være 10 procent.
Loven skal i marts 2024 igennem det tyske Forbundsråd, og hvis politikerne her ikke har nogen indvendinger, kan den første del, hjemmedyrkning og besiddelse, blive implementeret fra 1. april. Hele loven, herunder tilladelse til at oprette cannabisklubber, forventes at være fuldt vedtaget fra 1. juli 2024.
1. Grænsehandel
Hvordan vil den tyske legalisering påvirke det danske marked for cannabis?
- Det er meget utopisk at tro, at brugerne vil respektere de nye regler, og for politiet vil det blive et virvar at skulle kontrollere, om de bliver overholdt, siger Kim Møller, kriminolog ved Malmø Universitet.
Det vil altså blive svært at forhindre danskere i at købe tysk cannabis, vurderer han.
David Sausdal fra Lund Universitet er enig. Han henviser til sin egen forskning blandt ansatte i det danske politi.
- Mine kilder i det danske politi siger, at den tyske legalisering bliver en gamechanger for den danske indsats mod cannabis, fortæller han.
Ikke alle danske forskere er dog enige i den betragtning.
- Umiddelbart har Tyskland lavet en model, der gør det meget vanskeligt for danskere at udnytte den til at købe cannabis med hjem, har Esben Houborg, lektor ved Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet, sagt til Jyllands-Posten.
- Oveni det er det i forvejen meget nemt at få fat på i Danmark. Så hvorfor skulle man næsten tage til Tyskland?, lyder det fra Houborg.
Efter de nye tyske regler skal man være bosat i Tyskland for at kunne købe gennem en af de nye cannabisklubber.
Men efter David Sausdal og Kim Møllers vurdering vil det altså ikke hindre danskerne i at søge sydpå.
- Tilgængelighed betyder noget, siger David Sausdal.
- Logikken er, at når du har et helt land (Tyskland, red.), hvor cannabis i en vis udstrækning bliver legaliseret, så bliver det for svært at dæmme op for for politiet. Og de regner derfor med, at flere danskere vil få adgang til cannabis gennem det tyske marked.
2. Forbrug
Hvad så med forbruget, begynder folk at ryge flere joints, hvis man legaliserer hampplanter? Det er et centralt spørgsmål ved lovgivningen, som der ikke findes noget klart svar på.
I Holland vedtog man allerede i 1976 en lov, der tillod oprettelse af de såkaldte ‘coffeeshops’ og gav hollænderne lov til at gå rundt med fem gram cannabis i lommen uden at blive straffet.
Men andelen af hollændere, som ryger sig skæve, er ikke højere end gennemsnittet i EU.
- Det handler om, hvilke problemer man er motiveret af at løse, siger Kim Møller.
Han fremhæver fund fra andre lande, hvor man i nyere tid har indført legalisering.
- I USA og Canada er forbruget af cannabis ikke steget væsentligt blandt de unge, siger han og henviser til en rapport på området udgivet af de tyske myndigheder i 2023.
- Men efter legaliseringen i de her lande har vi derimod set en stigning i forbruget blandt ældre, mere velstillede borgere. Er det et problem? Det er et politisk spørgsmål, som jeg ikke vil tage stilling til.
3. Kriminalitet
Hvad betyder en legalisering for det kriminelle marked – og især politiets indsats for at stække det?
Her bør vi heller ikke kun se på de tørre tal, mener David Sausdal. Vi bør i lige så høj grad se historisk på problematikken, siger han.
Faktum er, at en legalisering stækker, men ikke definitivt udkonkurrerer et sort marked. Det viser erfaringerne fra især Canada.
Her indførte man i 2018 en legalisering af cannabis, men fire år efter, i 2022, foregik 43 procent af salget fortsat på det illegale marked, viser tal fra Statistics Canada.
- En tredjedel flytter over fra den ulovlige til den lovlige handel rimelig hurtigt, resten tager længere tid, har Kim Møller tidligere sagt med henvisning til studier på området, til Videnskab.dk.
Læs også på Videnskab.dk: Forskere: Cannabis-legalisering vil sandsynligvis bremse kriminalitet
Som årsager til den hårde konkurrence med det illegale marked har man blandt andet peget på begrænsede åbningstider i de canadiske cannabisbutikker, en højere pris i forhold til det sorte marked og grænser for indholdet af det psykoaktive stof i den legale cannabis.
- Erfaringerne fra USA viser, at brugerne foretrækker stærke produkter, og fra Canada ved vi, at de vil have adgang til mange butikker, som skal have længe åbent, siger Kim Møller.
- Ellers går de til det sorte marked.
Skal vi legalisere cannabis i Danmark?
Eksperterne er enige om, at den tyske legalisering vil fjerne dele af det ulovlige salg.
Men, siger David Sausdal, man skal se på spørgsmålet om kriminalitet i et større perspektiv.
- Det er et forfejlet argument, hvis man peger på Canada og siger, at legalisering ikke udkonkurrerer det illegale marked og derfor ikke er værd at forsøge sig med. For selv om tiltaget ikke stækker de kriminelle fuldstændigt, så tager det legale marked stadig andele fra det illegale – og det gør det vel værd at forfølge?, spørger han retorisk.
- Kriminaliseringsvejen har jo slået fejl. Cannabis er mere udbredt end nogensinde, og det er hverken lykkedes at stække det kriminelle marked eller dæmpe danskernes forbrug.
Se på reguleringen af alkohol og tobak, foreslår kriminologen.
- Vi har flere eksempler på, at et kontrolleret salg af et sundhedsskadeligt produkt kan være med til at dæmpe forbruget. Samtidig får staten en stor indtjening ved salget, som kan blive brugt til en aktiv indsats for at modvirke skadevirkningerne.
Kim Møller er mere tilbageholdende med at anbefale en bestemt regulering af cannabis. Det kommer an på, hvilket sigte man har, siger han. Handler det om at mindske kriminalitet eller mindske forbruget?
- Du kommer ikke udenom, at man i forsøget på at dæmpe et kriminelt marked kommer til at aftabuisere og legitimere brugen af cannabis. Og det kan øge forbruget blandt dem, som er i særlig risiko for at få skadevirkninger.
Læs mere på Videnskab.dk