Annonce
Indland

Lukket grænse hindrer danskere på adgangsliste i at forlade Gaza

Evakueringerne ud af Gaza sker via Rafah-overgangen til Egypten, som ses på dette satellitbillede. Men fredag har grænsen været lukket, og derfor har fem borgere på Danmarks evakueringsliste, som har fået tilladelse til at forlade Gaza, endnu ikke kunne kommet ud. Foto: -/Ritzau Scanpix

Grænseovergang i Rafah er lukket. Men danske borgere beholder plads på liste og kan passere en anden dag.

Fem personer på Danmarks evakueringsliste, der er på lokale myndigheders liste over personer med tilladelse til at forlade Gaza, kan ikke nødvendigvis komme ud fredag.

Det fortæller direktør i Udenrigsministeriets Borgerservice Steen Hommel.

- Vi er vidende om, at der er forskellige muligheder for faktisk at bevæge sig inden for Gaza, men lige nu er den store udfordring, at grænsen ikke er åben.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Evakueringerne sker via Rafah-overgangen til Egypten. Men den har altså ikke været mulig at passere fredag.

- Det er jo en svær situation, hvor meget spiller ind. Først og fremmest var det helt afgørende at få danskere på den her liste, så de har mulighed for at passere.

- Det næste er så, at de faktisk kan komme derned, og det tredje er, at grænsen rent fysisk skal være åben. Lige nu er vi ramt af, at den ikke er åben indtil videre. Så ingen udlændinge har passeret grænsen i dag (fredag, red.), siger han.

Der er tale om fem personer ud af cirka 20 personer, som står på den danske evakueringsliste.

Rafah-overgangen er den sydligste vej ud af Gaza og grænser op til Egyptens Sinai-halvø.

Men afhængigt af hvor de fem personer befinder sig, skal de først nå ned til grænsen.

Steen Hommel fortæller, at et team ambassademedarbejdere er klar til at hente borgerne, så snart det lykkes at passere.

- De kolleger, vi har stående ved grænsen på den sydlige side, har kontakt til en gruppe fra listen på den nordlige side. Men ikke alle af de fem.

Han fortæller, at myndighederne løbende forsøger at holde kontakt med dem, der befinder sig i Gaza - enten direkte eller via pårørende.

Hvis det ikke bliver muligt at passere grænsen fredag, vil de fem danske borgere beholde deres plads på listen.

- Vi har fået relativt klart beskrevet, at hvis man ikke kommer over på den pågældende dag, så er man fortsat på listen og kan passere en af de kommende dage, siger Steen Hommel.

Listen, som indeholder navne på de personer, der kan blive evakueret fra Gaza, opdateres hver dag.

Steen Hommel ved ikke, præcis hvilken udvælgelsesproces der ligger bag listerne.

Når og hvis de fem personer kommer over grænsen og ud af Gaza, står ambassadens folk klar til at hjælpe dem hurtigt til Danmark.

- Fra egyptisk side har man lagt vægt på, at de mennesker, der passerer grænsen, skal videre og ikke forblive i Egypten, så vi har forberedt os på at lave en god håndtering fra grænsen via ambassaden og videre til Danmark, siger Steen Hommel.

/ritzau/

  • PALESTINIAN-ISRAEL-EGYPT-GAZA-CONFLICT
    Evakueringerne ud af Gaza sker via Rafah-overgangen til Egypten, som ses på dette satellitbillede. Men fredag har grænsen været lukket, og derfor har fem borgere på Danmarks evakueringsliste, som har fået tilladelse til at forlade Gaza, endnu ikke kunne kommet ud. Foto: -/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Annonce
Annonce
Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

112

Flere påsatte brande: Politiet søger vidner

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

112

Han smadrede værelse 211 - nu skal han i fængsel

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre