Annonce
Indland

Lun uge med op til 13 grader venter de forårshungrende

Forårsolen viser sig denne uge, hvor det ifølge DMI bliver op til 13 grader. Foto: Polfoto/Simon Fals

Vinden er i det vestlige hjørne, og derfor er en ganske hæderlig forårsuge i vente, lyder det fra DMI.

Meget forår er der ikke over det danske vejr tidligt mandag morgen, men det ændrer sig i løbet af dagen og ugen, som byder på daglige doser af solskin, ganske pæne varmegrader og ikke de store mængder regn.

- Vi har en uge i vente med lunt vejr. Vinden kommer ind fra vest, og det betyder, at temperaturerne i dagtimerne lander mellem fem og ti grader. Tirsdag og torsdag kan vi nogle steder komme op på 12-13 grader, siger Lars Henriksen, vagthavende meteorolog ved DMI.

- Og så er det en uge, som periodevis giver plads til solen. Solskinnet vil blive afløst af nogle svage fronter, der kommer ind fra vest, som giver en smule regn. Så der er lagt op til en ganske hæderlig forårsuge, konstaterer han.

At vinden kommer ind med Nordsøen i ryggen er helt afgørende på denne tid af året for, hvordan vejret arter sig.

- Begynder vinden i forårsmånederne at gå om i øst, så kommer der koldere vinde, men den holder sig i det vestlige hjørne denne uge, fastslår Lars Henriksen.

Mandag morgen ligger temperaturerne mellem frysepunktet og et par graders varme.

- I trafikken skal man derfor være opmærksom på risiko for rimglatte veje, siger Lars Henriksen.

Senere på dagen bliver det op til otte grader varmt.

- Og så er der mulighed for lidt sol, især i den østlige del af landet, men også lidt regn hist og her.

Tirsdag vil kviksølvet i termometeret kravle yderligere et par streger op til mellem syv og 12 grader. Vinden bliver let til frisk fra sydvest og vest. Oppe i de nordvestlige egne skal man indstille sig på hård vind.

Onsdag bliver Nordjylland også blæst igennem. DMI taler om kuling i landsdelen. Ellers bliver det en dag med en del sol, som efterhånden fortrænges af skyer.

- Torsdag bliver nok ugens flotteste dag med mellem otte og 13 grader. Det holder stort set tørt med sol de fleste steder, siger Lars Henriksen.

Fredagen begynder med skyer og lidt regn rundt omkring, og det bliver knap så lunt som torsdag. Efterhånden klarer det op fra nordvest, og det giver plads til lidt sol.

  • Forår på Christiania
    Forårsolen viser sig denne uge, hvor det ifølge DMI bliver op til 13 grader. Foto: Polfoto/Simon Fals
Annonce
Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Sport

Cort sørger for ny dansk etapesejr i Dauphiné

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission