Annonce
Indland

Lyntestcentre rykker ud i sommerlandet

Det daglige antal af lyntest er i denne uge blevet skåret ned fra 500.000 til 400.000, fordi behovet for at blive testet falder, i takt med at flere bliver vaccineret mod corona. Lyntestudbydere prioriterer i den kommende tid at have testcentre i sommerlandet. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det er nu muligt at blive testet for corona i sommerhusområder og andre feriedestinationer, melder udbydere.

Blåvand. Klitmøller. Gilleleje. Marielyst.

Det er nogle af de populære områder, hvor mange danskere i den kommende tid tager på ferie. Og noget nyt vil være at finde blandt de kendte butikker, restauranter og bowlinghaller i disse områder.

Nemlig lyntestcentre.

De karakteristiske hvide telte med næsepodning er åbnet over hele Danmark i de områder, testudbyderne forventer, at danskerne vil holde ferie.

Hos Falck er det princippet om, at test skal være tilgængeligt for danskerne, hvor de er, der har fået virksomheden til at åbne i sommerlandet.

Det fortæller Jørgen Mieritz, der er ambulancedirektør i Falck.

- Det er faldet stødt med antallet af test, men vi tester fortsat rigtig mange. Så det, vi gør nu, er at åbne ude i sommerlandet, fordi rigtig mange går på ferie, og derfor har behov for test andre steder, siger han.

Falck åbner eller har allerede åbnet testcentre i blandt andet Marielyst, Rødvig, Sjællands Odde og Fårup Sommerland.

Også hos Carelink, der foretager lyntest i Jylland og på Fyn, er der fokus på testcentre i sommerlandet, siger direktør Brian Rosenberg.

De praktiske ting for testcentrene vil der dog blive kigget på hen ad vejen.

- Vi kommer løbende til at justere til, for det er ubetrådt land. Vi ved jo ikke, hvor stort behovet er i sommerbyerne.

- Vi konstaterer bare, at folk flytter fra byerne og ud i sommerhusområderne, og så flytter vi med og tager bestik af det, når vi kommer i gang, siger Brian Rosenberg.

Ifølge Jørgen Mieritz vil der hos Falck særligt blive kigget på åbningstider og -dage, når antallet af test skal skæres ned.

- Vi vil formentlig ændre åbningstiderne og måske kun have åbent nogle dage. Eksempelvis mandag, torsdag og fredag, hvor vi kan se, at der er mange, der bliver testet, siger han.

Jørgen Mieritz og Brian Rosenberg understreger begge, at de vil gøre alt, de kan, for at danskerne fortsat finder det nemt at blive testet.

- Forhåbentligt kommer man ikke til at kunne mærke det så meget, fordi det jo stadig er sådan, at serviceniveauet opretholdes. Vi vil i hvert fald satse mod så få gener for danskerne som muligt, siger Brian Rosenberg.

Også Copenhagen Medical, der foretager lyntest i Region Hovedstaden, har åbnet nye testcentre. Det er i Gilleleje, Liseleje, Skibby og Hornbæk.

  • Det daglige antal af lyntest er i denne uge blevet skåret ned fra 500.000 til 400.000, fordi behovet for at blive testet falder, i takt med at flere bliver vaccineret mod corona. Lyntestudbydere prioriterer i den kommende tid at have testcentre i sommerlandet. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission