Social- og indenrigsministeren fastholder, at der kun er tale om tilpasningsvanskeligheder, mens forældre kæmper indædt mod obligatoriske madordninger.
Med underskriftsindsamlinger og ansøgninger om dispensation kæmper forældre i flere af landets kommuner med næb og kløer mod den obligatoriske madordning i daginstitutioner, som 74 ud af 98 kommuner indfører i år.
- Madordningerne er problematiske, fordi de tager tid fra pasningen af børnene, når pædagogerne skal bruge tid på at stå i køkkenet, og der er ikke penge nok til mad af en ordentlig kvalitet, siger Mette Bach Larsen, presseansvarlig i Forældrenævnet Århus.
I 2008 vedtog regeringen loven om den obligatoriske madordning, der skal sikre, at børn i daginstitutioner får et sundt måltid midt på dagen og at aflaste småbørnsforældre ved, at de ikke skal smøre madpakker.
Pengene til madordningen skal komme fra forældrene selv, så kommunerne fik lov til at hæve forældreandelen af daginstitutionsprisen fra 25 til 30 procent.
Derudover har regeringen bevilget 400 millioner kroner i bloktilskud til kommunerne til madordningen, der senest skal træde i kraft 1. januar 2011.
Ud over den øgede betaling til institutionerne, problemer med madens kvalitet og logistikken omkring madordningen er flere forældre også kritiske over for den umyndiggørelse, de føler, loven om madordningen er.
- Man fratager forældrene retten til selv at bestemme, hvad børnene skal spise. Jeg vil som mor gerne vide, hvad mine børn putter i munden, siger Line Rishøj fra Aalborg, der står bag en Facebookgruppe mod madordningen.
Social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) er dog ikke i tvivl om, at madordningen vil blive populær hos forældrene.
- Selvfølgelig skal nye initiativer løbes i gang, men jeg er overbevist om, at vi vil opleve en generel tilfredshed med den her ordning, og at flere forældre vil begynde at opfatte frokosten som en helt naturlig del af dagtilbudsydelsen, siger hun.
/ritzau/