Annonce
Indland

Mange hjerteløbere kommer før ambulancen

Akutberedskabet alarmerer cirka 20 hjerteløbere per hjertestop. Cirka halvdelen ser alarmen og reagerer på den. (arkivfoto) Foto: Jeppe Bjørn Vejlø/arkiv/Ritzau Scanpix

Omkring 35.000 danskere har på 14 måneder meldt sig som hjerteløbere. Der er stort potentiale, mener forsker.

Idéen er simpel: En app alarmerer folk i nærheden om et potentielt hjertestop, og så kan de vælge at løbe, køre eller på anden vis bringe den nærmeste hjertestarter til personen i nød.

Og det kan ofte betale sig. I omkring 40 procent af tilfældene er der ankommet mindst én hjerteløber inden ambulancen.

Det viser tal fra Region Hovedstadens Akutberedskab, som forskere har set nærmere på.

Fra 1. september 2017 til 1. september 2018 er i alt godt 1500 hjerteløbere "løbet" til 433 hjertestop i Region Hovedstaden.

- Det peger på, at den danske befolkning rigtig gerne vil hjælpe og træde til ved hjertestop uden for hospitalet. Det er helt fantastisk, siger læge og forsker Linn Andelius fra Region Hovedstadens Akutberedskab.

Akutberedskabet alarmerer cirka 20 hjerteløbere per hjertestop.

Erfaringer fra Region Hovedstaden viser, at cirka halvdelen ser alarmen og reagerer på den.

- Vi ser, at systemet fungerer godt, hjerteløberne får deres alarmer, og de løber afsted, siger Linn Andelius.

Over de seneste godt 20 år er danskerne blevet mere og mere opmærksomme på livreddende førstehjælp, forklarer Linn Andelius.

I dag er omkring 35.000 tilmeldt som frivillige hjerteløbere, hvor de foreløbige undersøgelser tyder på, at langt de fleste har modtaget førstehjælpsundervisning på et tidspunkt.

Deres indsats kan være forskellen på liv og død for mange personer.

- Efter at man har fået et hjertestop, så er tid altafgørende, siger forskeren.

Ifølge TrygFonden vil en person med hjertestop, der først får hjælp, når ambulancen ankommer, have tre procent chance for at overleve.

Men yder en person i nærheden - for eksempel en hjerteløber - førstehjælp, inden ambulancen ankommer, stiger chancen for at overleve til 12 procent ifølge fonden.

Lørdag vandt læge og forsker Linn Andelius en pris i Chicago for sit arbejde med at undersøge hjerteløberordningen.

Endnu vides det ikke, hvilken betydning hjerteløberne har for overlevelsen, men det skal kommende forskning afdække.

De seneste tal er renset og sorterer de alarmer fra, som viste sig ikke at være hjertestop, oplyser akutberedskabet.

Fra 16. oktober 2018 har Region Midtjylland også været en del af hjerteløberordningen.

  • Frivillige skal få flere til at overleve hjertestop i hjemmet Hjertestarter
    Akutberedskabet alarmerer cirka 20 hjerteløbere per hjertestop. Cirka halvdelen ser alarmen og reagerer på den. (arkivfoto) Foto: Jeppe Bjørn Vejlø/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Voldsomt vejr: Nu besøger Lars Løkke smadret havn

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

86.000 danskere er afhængige

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand