Annonce
Indland

Mangeårig ambassadør Jens Christensen er død inden 100-årsdag

Den mangeårige embedsmand Jens Christensen fungerede som tidligere statsminister Jens Otto Krags (S) højre hånd. Han er død, 99 år gammel. Han er fotograferet 30. november 1983. Foto: Steen Jacobsen/Ritzau Scanpix

Jens Christensen var i årtier en af de mest indflydelsesrige embedsmænd. Han er død i en alder af 99 år.

Tidligere departementschef og ambassadør Jens Christensen er død.

Han blev 99 år og er død efter kort tids sygdom.

Det oplyser hans familie til Altinget.

Gennem flere årtier var Jens Christensen en af de embedsmænd med mest indflydelse i Danmark.

Blandt andet var han daværende statsminister Jens Otto Krags (S) vigtigste udenrigspolitiske rådgiver, og han spillede en stor rolle i forbindelse med den danske indtræden i 1972 i EF, der siden kom til at hedde EU.

Det er netop Danmarks medlemskab af EF, som han oftest forbindes med, og det har blandt andet gjort, at han i fødselsdagsportrætter tidligere er omtalt som "Mr. Europe" og hovedarkitekten bag den danske optagelse i EF.

Førstnævnte er han blevet kaldt af blandt andet Uffe Ellemann-Jensen, der er tidligere formand for Venstre. Han var som udenrigsminister fra 1982-1993 også chef for Jens Christensen i en periode.

- Han er jo Mr. EU. Han har fra begyndelsen været dybt engageret i det europæiske, og da han samtidig er lynende godt begavet og meget indsigtsfuld, gav det nok sig selv, at det var ham, Krag valgte som topembedsmand på området, sagde Uffe Ellemann-Jensen til Kristeligt Dagblad ved Jens Christensens 95-årsdag.

En anden dansk tidligere ambassadør, Niels Ersbøll, var ven og kollega med Jens Christensen i mange år, og han har beskrevet ham som både stædig og frygtløs i sin rådgivning.

Topembedsmanden blev født i København 30. juli 1921, og han blev som ung økonom i 1947 ansat i Udenrigsministeriet. Paris var første udstationering.

Gennem sin karriere var han en stærk forkæmper for nordisk og europæisk samarbejde. I sine mere end fire årtier i Udenrigsministeriet nåede han at arbejde med andet end EU-stof.

I 1977 blev han ambassadør i London. Posten havde han i fire år, til han blev hentet hjem til Danmark for at være bestyrelsesformand for energiselskabet Dansk Olie og Naturgas, der i dag hedder Ørsted.

Fra 1984 til 1989 var han dansk ambassadør i Wien. Han sluttede sin karriere som ambassadør i Paris og leder af Danmarks faste delegation ved OECD 1989-1991.

Jens Christensen gik på pension i 1991.

Citeret portræt hos Kristeligt Dagblad
Den citerede artikel hos Altinget
Artiklen fortsætter efter annoncen
  • Tidligere departementschef og ambassadør Jens Christensen er død
    Den mangeårige embedsmand Jens Christensen fungerede som tidligere statsminister Jens Otto Krags (S) højre hånd. Han er død, 99 år gammel. Han er fotograferet 30. november 1983. Foto: Steen Jacobsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Annonce
Annonce
Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen