Annonce
Indland

MGP-vinder: Det føles fantastisk

Sangerinden Soluna Samay var lykkelig og overrasket efter sejren i Dansk Melodi Grand Prix 2012 i Aalborg.

To værter i deres stiveste puds, ni sange og 6000 feststemte publikummer. Det var ingredienserne i Dansk Melodi Grand Prix 2012, der blev sendt direkte fra Gigantium i Aalborg lørdag aften.

Tilbage står én vinder, 21-årige Soluna Samay, med en fantastisk følelse efter popbraget.

- Jeg kan slet ikke beskrive, hvordan jeg har det. Jeg vandt, og det var Danmark, der gjorde, jeg vandt. Det er helt fantastisk, siger sangfuglen.

Soluna Samay er vokset op på Bornholm og i Guatemala. Hendes forældre var ikke til stede i Aalborg, så sangerinden måtte overbringe den glade nyhed via telefonen. Og det gjorde hun lige efter showet.

- Jeg har lige snakket med dem, og de er så stolte. De græder og er helt oppe og køre. De har fulgt med via webcam og Skype, fortæller hun med et kæmpe smil.

Sangerinden, der har en baggrund som gademusikant, mener selv, at hendes glæde ved musikken skaffede hende de afgørende stemmer.

- Jeg har spillet musik i så mange år, og jeg brænder så meget for det.

- Jeg tror, den sikkerhed, jeg har fået fra gaden, hjalp mig i aften, ræsonnerer hun.

Næste stop på Soluna Samays grand prix-rejse er Eurovision Song Contest 2012 i Aserbajdsjan til maj.

Danmark har ikke vundet siden 2000, da brødrene Olsen sang sig helt til tops med "Fly On The Wings Of Love". Og nu er det altså op til den unge sangerinde at gøre dem kunsten efter.

- Det bliver så fedt at komme derned. Det bliver Melodi Grand Prix gange 1000. Jeg glæder mig så meget, siger Soluna Samay.

Vindersangen "Should've Known Better" er skrevet af tre tunge drenge i dansk musik, produceren Chief 1, Remee og Isam B fra Outlandish.

/ritzau/

Annonce
112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Annonce
Annonce
Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Næstvedere opfordres til at blive inden døre under brand

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Lolland

Basse, kaffe og politisk debat: Nu er det i gang

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Lolland

Snart ryger de ud: - Jeg synes, det er lidt diskriminerende

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser