Det danske mindretal i Sydslesvig protesterer i weekenden massivt mod nedskæringer, som kan koste skoler livet. Mindretallet føler sig diskrimineret.
De sædvanlige skåltaler er skiftet ud med protester, når det danske mindretal syd for grænsen i weekenden holder sine traditionelle årsmøder.
Mindretallets topfolk har skrottet deres oprindelige talemanuskripter, efter at det onsdag kom frem, at omkring 20 danske skoler er truet af lukning, nu da Slesvig-Holstens delstatsregering svinger sparekniven.
- Vi vil bruge årsmøderne på at gøre opmærksom på, at besparelserne ødelægger hele arbejdet for det danske mindretal. Vi har lavet klistermærker og bannere, hvor der står: Vi er 100 procent værd, siger Anke Spoorendonk, Sydslesvigsk Vælgerforenings gruppeformand i landdagen i Kiel.
Mindretallet er dybt rystet, fordi regeringen i den gældsplagede nordtyske delstat vil spare cirka 35 millioner kroner ved at beskære tilskuddet til de danske elever.
Hidtil har de fået det samme i tilskud, som det koster at have en elev i en tysk skole. Men fremover vil delstatsregeringen kun støtte de danske elever med 85 procent af det beløb, man bruger på en elev i en tysk skole. Det er en klar diskrimination af det danske mindretal, siger generalsekretær Jens A. Christiansen fra Sydslesvigsk Forening.
- Det er et fatalt tilbageskridt for ligestillingen af det danske mindretal. Alle vores organisationer står nu skulder ved skulder for at få ændret spareplanerne, siger han.
Mindretallet håber at få støtte fra de tilstedeværende danske politikere ved årsmøderne. Blandt andre rejser Folketingets formand, Thor Pedersen (V), Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt og undervisningsminister Tina Nedergaard (V) ned til de mange arrangementer Sydslesvig i weekenden.
/ritzau/