Et såkaldt ressourceregnskab, som blev etableret i Undervisningsministeriet i 2006, har vist sig at være umuligt at bruge, og derfor lukker det. Prisen har været på 36 millioner kroner.
Planen om at indføre et ressourceregnskab blev ellers støttet af et meget bredt politisk flertal, da det blev søsat i forbindelse med kommunalreformen. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Idéen bag projektet var at samle alle data om landets gymnasier, tekniske skoler, handelsskoler, seminarier - kort sagt alle ungdomsuddannelser samt de videregående uddannelser med undtagelse af universiteterne.
For at få ressourceregnskabet til at fungere i praksis hyrede Undervisningsministeriet konsulentfirmaet Rambøll, som sammen med ministeriets egen it-styrelse, UNI C, og ministeriet selv i første omgang skulle gennemføre et pilotprojekt.
Politikerne bevilgede 36 millioner kroner til projektet over seks år.
Men pilotprojektet, der blev gennemført for halvandet år siden, afslørede ifølge Per Hansen, som er direktør i Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen i Undervisningsministeriet, at planen ikke duede.
- Tiden var løbet fra idéen, siger Per Hansen til Jyllands-Posten.
- I 2006 ville institutionerne gerne have sådan et ressourceregnskab bare én gang om året. Men nu vil de have løbende opdateringer på frafald, karakterer, økonomi og så videre hele tiden. Derfor dur ressourceregnskabet ikke som model, siger han.
Undervisningsminister Christine Antorini (S) giver nu projektet dødsstødet.
- Der skal ikke anvendes flere midler til et it-projekt, som har et forældet koncept. Alternativet til at stoppe arbejdet nu vil være en risiko for, at endnu flere penge bliver spildt, siger ministeren til Jyllands-Posten.
/ritzau/