Annonce
Indland

Ministerium trodsede anbefaling om støtte af dansk vaccine

Det danske bud på en coronavaccine kunne allerede i sommer fremvise lovende resultater. Derfor anbefalede Lægemiddelstyrelsen, at Danmark skulle støtte vaccinen for at sikre hurtigere udviklingsproces. (Arkivfoto). Foto: Betina Garcia/Ritzau Scanpix

Lægemiddelstyrelsen anbefalede det, alligevel ville Sundhedsministeriet ikke støtte den danske vaccine.

Sidste sommer blev Sundhedsministeriet anbefalet at støtte en dansk kandidat til en coronavaccine, der dengang var under opsejling. Alligevel valgte de ikke at gøre det. Det skriver Dagbladet Information tirsdag.

Anbefalingen kom fra Lægemiddelstyrelsen, efter at de fik indsigt i lovende startresultater fra Bavarian Nordic, skriver avisen.

Den pågældende vaccine bliver i dag testet på mennesker og væsentlig tættere på at kunne tages i brug.

Den er udviklet af forskere på Københavns Universitet i firmaet AdabtVac. Senere er licensen på vaccinen solgt til medicinalselskabet Bavarian Nordic.

I en aktindsigt, som Information har fået, viser det sig, at forskerne bag i juli sidste år præsenterede vaccinen for Lægemiddelstyrelsen.

De kunne her fremlægge resultater, der pegede på en vaccine med en stærk antistof-respons, som var hurtigere og mere langvarig end andre kandidater på markedet.

Lægemiddelstyrelsen anbefalede på den baggrund at støtte vaccinen med 75 millioner kroner "med forbehold for, at forskellige juridiske og økonomiske problemstillinger skulle udredes," skriver Information.

På trods af anbefalingen valgte Sundhedsministeriet ikke at støtte den.

Og det har fået kritik fra flere sider.

Heriblandt videnskabsanalysevirksomheden Airfinity, der monitorerer coronaudviklingen. De mener, at regeringen burde have taget det mere seriøst.

- Man burde fra starten have taget vaccineudvikling lige så alvorligt som lockdown og investeret hurtigt og meget i forskning og udvikling, kliniske forsøg og potentielt også produktion, siger direktør Rasmus Bech Hansen til Information.

Ifølge Bavarian Nordic selv har manglen på støtte forsinket vaccineudviklingen.

- De vacciner, som allerede er på markedet, har det til fælles, at man gjorde noget helt usædvanligt og kørte flere forsøg oven i hinanden. For tiden er så kostbar. Men det har vi ikke haft mulighed for, fordi vi ikke fik den eksterne finansiering, siger Rolf Sass Sørensen, vicepræsident for kommunikation i Bavarian Nordic, til Information.

Sundhedsministeriet skriver til Information, at de dengang 'henholdt sig til den købsstrategi, der var lagt i EU.'

Artiklen på information.dk
  • Bavarian Nordic scorer vaccineaftale til 900 mio. i USA
    Det danske bud på en coronavaccine kunne allerede i sommer fremvise lovende resultater. Derfor anbefalede Lægemiddelstyrelsen, at Danmark skulle støtte vaccinen for at sikre hurtigere udviklingsproces. (Arkivfoto). Foto: Betina Garcia/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år