Mødrehjælp: Lov lader ikke fædre i stikken

Forældreansvarsloven kan ikke klandres for, at danske fædre ikke får forældremyndigheden efter de fleste skilsmisser, mener Mødrehjælpen. Men der er masser af plads til forbedringer på området.

- Det er svært at kritisere forældreansvarsloven for det her, fordi de skilsmisseramte familier i langt de fleste tilfælde selv træffer afgørelse om forældremyndigheden, siger Mads Roke Clausen, direktør i Mødrehjælpen, til Ritzau.

Hans kommentar falder i kølvandet på en historie, som Dagbladet Information bringer fredag.

Her kritiserer blandt andre Foreningen Far forældreansvarsloven, der blev indført i 2007, for ikke at have givet fædrene forældremyndigheden i flere tilfælde end for 30 år siden.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik endte 11,8 procent af alle børn i 2007 med at bo hos deres far efter en skilsmisse. Det tal var på 12,6 procent i 2011, mens det i 1980 var på 13,3 procent.

Men Mads Roke Clausen peger på, at tallene dækker over alle skilsmisser og ikke kun de sager, hvor der falder dom efter forældreansvarsloven.

- Hvis man ser på de afgørelser, der træffes i retten, så ender 45 procent af børn over 12 år hos deres far. Og 37 procent af børnene under 12 år ender hos deres far, siger Mads Roke Clausen og påpeger, at små børn typisk har en større tilknytning til deres mor.

- Fædrene er meget mere på banen end tidligere, hvilket er super godt, siger han.

Når tallene fra Danmarks Statistik tegner et andet billede, så skyldes det ifølge Mads Roke Clausen nærmere, at danskerne har gamle vaner, som trækker i mødrenes favør.

Der er dog flere ting, som burde ændres i den omdiskuterede lov. Mads Roke Clausen fremhæver blandt andet, at der er blevet skåret i ressourcerne i forvaltningen, siden loven blev indført.

- Hvor man tidligere hjalp de konfliktramte familier med møder, der varede to timer, og hvor der både var en jurist og en børnesagkyndig til stede, har man i dag kun mulighed for at tilbyde familierne tre kvarter med en jurist, siger han.

/ritzau/