Danmark sakker bagud, når det kommer til at redde børn, der er blevet født for tidligt, viser et nyt studie.
De begynder livet under varmelamper, i kuvøser og med hjælp til at trække vejret. Men hvornår skal man holde liv i for tidligt fødte? Det har Danmark og Sverige tilsyneladende to forskellige svar på.
Tal fra et nyt studie gennemført af et hold internationale forskere, som netop er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift The Lancet viser, at Danmark procentvis redder færre af de for tidligt fødte børn, end vores skandinaviske naboer gør, skriver Politiken.
I Danmark skyldes 43 procent af dødsfald hos danske børn under fem år komplikationer ved for tidlig fødsel, mens det for Sverige og Norge er henholdsvis 13,4 procent og 19,1 procent. I dansk sammenhæng drejer det sig om 100 dødsfald ud af de cirka 4000 børn, der fødes for tidligt.
- Det skyldes blandt andet, at vi i Danmark har truffet en beslutning om, at neonatalafdelingerne i dialog med forældrene kan fravælge at gå hele vejen for at redde liv, hvor der kan være svære senfølger hos barnet, forklarer Gorm Greisen, professor og overlæge på neonatalafdelingen på Rigshospitalet, til Politiken.
I det svenske sundhedssystem går man automatisk længere for at forsøge at redde helt små for tidligt fødte.
- Vi er kendt for at være meget aktive og støtter lunger og kredsløb på børn helt ned til 22-23 uger, siger Stellan Håkonsson fra Norrlands Universitetssjukhus i Sverige til avisen.
Studiet har ikke undersøgt, hvilke senfølger de for tidligt fødte børn får. Men anden forskning på området viser, at der er sket et fald i senfølger hos de for tidligt fødte, formodentlig på grund af forbedret teknologi og metode.
Eksempelvis peger Stellan Håkonsson på, at flere studier viser, at en aktiv hjælp til for tidligt fødte fra begyndelsen ikke giver flere handicappede børn.