Nævn: Fyringer af troende var forskelsbehandling

En arbejdsgiver bliver nødt til at tage ansattes religiøse overbevisning alvorligt.

Det står klart, efter at Ligebehandlingsnævnet har truffet afgørelser i to sager, hvor religiøse lærere er blevet fyret for ikke at ville efterkomme ledelsens krav.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Den ene sag handler om en lærer på en privatskole. Læreren var tilknyttet Jehovas Vidner og ønskede derfor ikke at deltage i skolens juletræsdans. Og hun foreslog ledelsen, at hun kunne tage en feriedag eller udføre andet arbejde på dagen.

Ledelsen holdt dog fast i, at der var mødepligt på dagen. Læreren blev derfor fyret, da hun ikke mødte op.

I den anden sag ønskede en idrætslærer på et gymnasium ikke at deltage i et åbent hus-arrangement på en lørdag. Læreren tilhørte trossamfundet Syvende Dags Adventist, der anser lørdag for en helligdag. Også her førte fraværet til, at læreren blev afskediget.

Men i begge sager var fyringerne udtryk for forskelsbehandling på grund af tro eller religion. Sådan lyder afgørelsen fra Ligebehandlingsnævnet, der kalder sagerne for principielle.

Afgørelserne er interessante, siger Tine Birkelund Thomsen, specialkonsulent hos Institut for Menneskerettigheder.

Det skyldes ikke mindst, at det ifølge hende er første gang, at Ligebehandlingsnævnet behandler sager, hvor en arbejdstager bliver afskediget for at nægte at deltage i en bestemt arbejdsopgave på grund af religion.

- De to sager viser, at ansattes religiøse overbevisning vejer tungt på arbejdsmarkedet. Og at arbejdsgiver kan have en pligt til - inden for rimelighedens grænser - at forsøge at imødekomme de særhensyn, ansatte måtte have på grund af deres religion.

- Det vil dog altid afhænge af en konkret vurdering af sagen. I de to sager virker det til, at arbejdsgiverne ikke har indgået i en dialog om en løsning, siger hun til Kristeligt Dagblad.