Narhval-bestande i Østgrønland risikerer udryddelse

Fangsten af narhvaler i Østgrønland skal stoppes, hvis ikke hvalerne skal forsvinde helt.

Det konkluderer en rapport fra Nordatlantisk Havpattedyrs Kommission (Nammco). Det skriver de grønlandske medier KNR og Sermitsiaq.AG.

Nammco er den organisation, som regulerer fangsten af småhvaler i det nordatlantiske område. Dens medlemmer er Færøerne, Grønland, Norge og Island.

Tilbage i 2008 anslog biologer, at bestanden ved Ittoqqortoormiit udgjorde 1945 narhvaler. Men i 2017 var antallet helt nede på 246.

I 2019 har biologerne foretaget nye observationer, og herefter har de vurderet, at bestandene er så truet, at der slet ikke må skydes narhvaler på østkysten i 2020.

Østkysten er opdelt i tre områder med hver sin bestand, der hedder Tasiilaq, Kangerlussuaq og Ittoqqortoormiit.

Ifølge Fernando Ugarte, der er afdelingschef på Grønlands Institut, er der flere årsager til, at bestandene har det så skidt.

- Først og fremmest på grund af at fangsten er for stor i forhold til bestandens størrelse.

- Dernæst på grund af temperaturen i vandet. Narhvalen er tilpasset koldt vand, og vandtemperaturen i Østgrønland stiger i øjeblikket, siger han til KNR.

Grønland er tidligere blevet kritiseret blandt andet af Verdensnaturfonden og Grønlands Naturinstitut for ikke at passe ordentligt på narhval-bestandene.

Kritikken er blandt andet gået på, at det grønlandske selvstyre tillader for mange fangster af narhval.

Samtidig er hvalerne ofte genstand for heftig offentlig debat i Grønland.

Nogle partier i Grønlands parlament, Inatsisartut, bakker op om bæredygtig forvaltning. Mens andre mener, at kvoten skal gives fri.

Grønland har de senere år haft kvoter for, hvor mange narhvaler man må fange. I 2019 er den imidlertid blevet hævet fra 66 til 84 narhvaler.

Fangst- og Fiskeridepartementet har i et høringsmateriale vedrørende narhvalskvoter for 2020 lagt op til, at kvoten skal ligge på 40 for Ittoqqortoormiit.

Imens skal det tillades, at der skydes ti narhvaler i Tasiilaq og nul i Kangerlussuaq, skriver Sermitsiaq.AG.

Men det er fortsat alt for mange, hvis man fremadrettet skal nå et antal, hvor det igen er bæredygtigt at indføre fangster, lyder det.