Naturen betaler fremgang i Grønland, advarer græsrødder

Som noget nyt er der voksende økonomisk vækst i Grønland. Men fremgangen risikerer at blive betalt med et voldsomt overtræk på naturkontoen, frygter WWF Verdensnaturfonden.

Årsagen er, at regeringen i Nuuk har fastsat meget høje fangstkvoter i 2017 på to af de vigtige arter i det grønlandske fiskeri, hellefisk og torsk.

Det er i klar modstrid med anbefalingerne fra biologerne i Grønlands Naturinstitut.

- Når nu fiskeriet er så supervigtigt for Grønland, giver det rigtig god mening, at de anlægger en mere forsigtig tilgang til de få ressourcer, de har, siger John Nordbo, chef for Klima og Arktis i WWF.

Grønland er næsten totalt afhængig af fiskeriet, der indbringer 90 procent af eksportindtægterne.

I det kystnære fiskeri efter hellefisk er kvoten i 2017 fastsat til knap 50 procent over den faglige rådgivning.

Kvoterne i torskefiskeriet ligger hele tre gange højere, end Naturinstituttet anbefaler. Her er dog uenighed om beregningsgrundlaget.

Grønlands økonomi gik tilbage i årene 2013-2014. I 2015 var der en beskeden vækst på 1,75 procent. Men i 2016 oplevede man høj økonomisk aktivitet med en vækst på 4,5 procent.

Ifølge John Nordbo har fiskekvoterne været for høje de seneste 4-5 år.

- Man skal være varsom med hellefiskeriet. Det betyder så ekstremt meget for Grønland og især for en masse bygder op langs vestkysten, siger han.

Spørgsmål: Men grønlænderne kan jo ikke som Danmark omstille deres økonomi til andre erhverv?

- Vi forstår godt, at Grønland er presset på økonomien. Men der er reelt ikke udsigt til det mineeventyr, som Grønland drømte om for få år siden, så det gælder virkelig om at passe på den ressource, der er, siger John Nordbo.

Grønlands Naturinstitut, der rådgiver landsstyret, ønsker ikke at kommentere de forhøjede kvoter.

Det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra Karl Kristian Kruse (Siumut), ansvarlig i Nuuk-regeringen for fiskeri og fangst.

Folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen, valgt for venstrefløjspartiet IA (Inuit Ataqatigiit), medgiver, at der har været en ophedet politisk diskussion om fiskekvoterne i Grønland.

- En af konklusionerne er, at der er behov for flere midler til at udføre biologisk rådgivning, så vi kan benytte både den biologiske og den traditionelle viden fra fiskerne til at sikre bestandene, siger hun.