Annonce
Indland

Nu er 15 personer i Danmark smittet med coronavirus

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) præsenterede tirsdag nye tiltag for at inddæmme coronavirus i Danmark. Onsdag er der 15 bekræftede tilfælde og 190 personer er i karantæne. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Flere af de smittede er kommet hjem fra rejser til Norditalien, som er hårdt ramt af coronavirus.

På en uge er antallet af personer i Danmark, der er konstateret smittet med coronavirus, steget fra 0 til 15 personer, mens 190 personer er i karantæne.

Det står klart, efter at Styrelsen for Patientsikkerhed onsdag aften meddeler, at yderligere fem personer er testet positiv for coronavirus.

Styrelsen oplyser endvidere i pressemeddelelsen, at man er i gang med smitteopsporingen og håndteringen af de personer, der har haft tæt kontakt til de smittede.

Disse personer kommer i hjemmekarantæne, lyder det.

Ifølge pressemeddelelsen er et af de nye smittetilfælde konstateret på Færøerne.

Overlæge og enhedschef i Styrelsen for Patientsikkerhed Anette Petri oplyser til Ritzau, at der er tale om den samme person, der tidligere onsdag blev omtalt af Færøernes sundhedsminister, Kaj Leo Holm Johannesen, på et pressemøde.

Således er det på nuværende tidspunkt kun én verificeret coronasmittet på Færøerne.

Der er ud over det ikke nogen oplysninger om de nye smittetilfælde indtil videre. Derfor kendes hverken køn, alder, bopæl, eller hvor de er smittet, for nuværende.

Det er efterhånden en uge siden, at den første person i Danmark blev testet positiv for coronavirus.

Indtil videre er alle de personer i Danmark, der er testet positiv for coronavirus, kommet hjem fra rejser i udlandet. Flere af dem har været i Norditalien.

Sundhedsstyrelsen forventer, at der over de kommende uger vil komme flere smittede danskere. Det gælder også folk, der smitter hinanden i Danmark.

Som følge af udviklingen har regeringen varslet en række tiltag, der skal begrænse udbredelsen.

Blandt andet anbefaler myndighederne nu, at man bliver hjemme efter at have besøgt områder med særligt mange smittede. Det gælder, hvis man er kommet hjem fra et af områderne efter 2. marts.

Anbefalingen gælder de fire regioner i Norditalien Emilia-Romagna, Lombardiet, Piemonte og Veneto.

Desuden er det hele Kina - undtaget er dog Taiwan, Hongkong og Macau. For Sydkorea er det provinsen Gyeongbuk og storbyen Daegu. Derudover er det hele Iran.

Listen vil blive opdateret løbende, oplyser myndighederne.

Hvis man som borger mærker symptomer såsom feber, hoste eller åndenød, skal man under alle omstændigheder ikke besøge sygehuse, plejecentre eller lignende.

I stedet skal man ringe til sin læge, lyder opfordringen fra Sundhedsstyrelsen.

For sundhedspersonale, der har direkte kontakt til borgere, er det desuden nu et krav at være hjemme 14 dage efter at have besøgt et af risikoområderne.

Det har ført til, at flere medarbejdere på sygehuse over hele landet er blevet sendt hjem fra arbejde.

Link til meddelelsen hos Styrelsen for Patientsikkerhed
  • Pressemøde om nye tiltag til at inddæmme COVID-19
    Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) præsenterede tirsdag nye tiltag for at inddæmme coronavirus i Danmark. Onsdag er der 15 bekræftede tilfælde og 190 personer er i karantæne. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde