Nydanskere castes stort set altid til de samme fire roller, når de deltager i danske spillefilm, og det er med til at fastholde en stereotyp opfattelse af borgere af anden etnisk oprindelse.
I danske spillefilm er indvandrerdrenge enten marginaliserede, på kant med loven eller komiske indslag med gebrokne accenter, mens indvandrerpiger er underdanige og undertrykte og har brug for hjælp.
Sådan lyder konklusionen i et nyt speciale fra Visuel Kultur på Københavns Universitet med titlen Den udstødte, den kuede, den komiske og den forbryderiske - en analyse af nydanske repræsentationer i danske spillefilm, skriver Information.
Ifølge Ida Johannessen, der står bag specialet, går en række dominerende koder igen.
- Rollerne udgøres groft sagt af fire forskellige stereotyper, som tilsammen kan have den uheldige bivirkning, at de er med til at cementere og fastholde nydanskere som "de andre", siger Ida Johannessen til Information.
I rollen som den udstødte finder man typisk en ung, mandlig 2. generationsindvandrer, som lever en marginaliseret tilværelse på kanten af samfundet, splittet mellem sin egen traditionelle familiekultur og det senmoderne samfunds værdier.
Det gælder for eksempel for karakterer som Cengiz i Halalabad Blues, Junes i Pizza King og Jamil i Gå med fred Jamil.
Rollen som den kuede spilles altid af en ung indvandrerkvinde, typisk en tørklædepige, der står på tærsklen til voksenlivet og er ude af stand til at vride sig løs af familiens alders- og kønshierarki, som styrer hendes udvikling og holder hende fast i en offerrolle.
I rollen som den forbryderiske finder man en ung mand, typisk en overbevist muslim, der er aktiv inden for det kriminelle indvandrermiljø.
Det gælder for karakterer som Tareq i 1:1, Mawan i Rami og Julie og Bobby i Pizza King.
/ritzau/