Annonce
Indland

Nyt medie vil sortere i nyhederne og inddrage medlemmerne

Mandag gik det nye digitale medie Zetland i luften. Det udgiver dagligt mellem to og fem artikler.

Zetland er en digital avis for nysgerrige mennesker, der ønsker at forstå den verden, de er en del af. Mediet fortæller udelukkende om tidens vigtigste begivenheder og strømninger.

Sådan lyder Zetlands egen beskrivelse af det nye medie, som mandag gik i luften. Det er en relancering af det Zetland, der for fire år siden begyndte at udgive såkaldte singler, som er lange fortællinger.

Nu vil Zetland udgive historier hver dag. Historier som skal skære igennem nyhedsstøjen, forklarer ansvarshavende chefredaktør Lea Korsgaard:

- Vi henvender os til alle nysgerrige danskere, som ser en værdi i at være en samfundsoplyst borger, men som sommetider kan føle, at de har så travl en hverdag, at det kan være svært at finde rundt i informationshavet og finde frem til lige præcis det, de har brug for at vide.

Ifølge Lea Korsgaard har Zetland opdaget et behov hos moderne medieforbrugere - nemlig at rydde op i nyhederne ved at få nogle til sortere i, hvad man behøver at læse, og hvad man ikke behøver at læse.

Og det, som er særligt unikt ved Zetland, er, at mediet i langt højere grad end mange andre medier vil inddrage dets læsere i journalistikken, forklarer Lea Korsgaard.

- Vi er i færd med at redefinere forholdet mellem medie og bruger. Vi betragter vores brugere som medlemmer, og de er i høj grad med til at forme mediet og præge journalistikken ved at komme med input og ideer.

- Jeg tror ikke, at et moderne medie i dag skal stå oppe på en piedestal og tale ned til sit publikum. Det skal stå inde iblandt sine brugere og være i dialog med dem.

Det koster 99 kroner om måneden at abonnere på Zetlands artikler. Og det er helt bevidst, at det er prisen, siger Lea Korsgaard.

- Det er det samme, som musiktjenesten Spotify koster og en fjerdedel af, hvad det koster at abonnere på en avis. De forskellige tjenester såsom Spotify har vænnet brugerne - især de helt unge - til, at det koster at penge at abonnere på kvalitetsindhold.

- Derfor har vi lagt beløbet i den prisklasse, siger hun.

Lige nu har Zetland 2000 abonnenter, men skal have 14.500 for, at det løber rundt. Så hvornår kan de slå armene i vejret?

- Det kan vi, når vi til jul har 5000 medlemmer, og når vi om to år har 14.500 medlemmer, siger Lea Korsgaard.

Annonce
Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission