Kampen mod den hyppigste kræftform hos mænd, prostatakræft, sættes for meget ind på de måske syge, mens de rigtigt syge lades i stikken, mener en ekspert.
Alt for mange mænd opereres for prostatakræft, selvom de aldrig vil dø af sygdommen eller nogensinde opdage, at de har den.
De nuværende screeningsmetoder betyder, at indsatsen sættes ind over for patienter, der måske aldrig bliver syge. Det går ud over dem, der er alvorligt ramt af sygdommen.
Det siger Michael Borre, nyudnævnt professor ved Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Aarhus Universitet og Urinvejskirurgisk afdeling K i Skejby.
- Ved de screeningsmetoder, som er tilgængelige i øjeblikket, er det svært at vurdere, hvilke patienter der med tiden vil udvikle så aggressiv prostatakræft, at en operation reelt er nødvendig, siger han.
I gennemsnit dør der hver dag tre danske mænd af prostatakræft. Selvom langt flere i dag behandles i forhold til tidligere, tyder ikke meget på, at antallet af dødsfald daler.
Dermed er indsatsen med de mange strålebehandlede, kræftopererede og screenede mænd helt ude af proportion med resultaterne ifølge professor Michael Borre.
Mænd testes ved hjælp af en blodprøve, som kan vise, om en patient har prostatakræft.
Hidtil har man set mere stort på, at kun et fåtal af dem, som har prostatakræft, ender med at blive syge af det. Langt de fleste lever med deres prostatakræft og vil dø af en helt anden grund.
Samtidig giver en operation mod prostatakræft risiko for kraftige bivirkninger blandt andet i form af permanent tabt af evnen til at få rejsning.
Michael Borre anslår, at omkring 2000 danske mænd opereres eller strålebehandles årligt for prostatakræft.
- Problemet er, at de mange kræfter og penge bruges, uden at dødeligheden er faldet betydeligt. På en sort dag kan man tænke, at de, der blev behandlet, men døde, måske var døde alligevel. Mens de, der blev raske, måske aldrig var blevet rigtigt syge, hvis lægerne ikke havde gjort noget, siger Michael Borre.
/ritzau/