De fleste kræftpatienter - 91,3 procent - er i årets første to måneder kommet i gang med behandlingen inden for tidsfristerne.
Det viser foreløbige tal, der kommer fra en ny overvågningsmetode, som Sundhedsstyrelsen og Sundhedsdatastyrelsen har udviklet sammen med regionerne. Det skriver Danske Regioner i en pressemeddelelse.
Karin Friis Bach (R), der er formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner, kalder det for "fantastisk gode tal", som hun er glad for at se.
- Det siger mig jo, at jeg har en god kræftbehandling. En fantastisk god kræftbehandling i Danmark, og det er jo rigtig rart at få bekræftet på bagkant af de andre historier, der har været tidligere, siger hun.
Karin Friis Bach fortæller, at tallene bliver inddelt på en ny måde, sådan at regionerne får et bedre overblik over årsager til, at en patient ikke bliver behandlet inden for tidsfristen.
Det drejer sig om en inddeling, hvor det fremgår, hvorvidt behandling er påbegyndt inden for tidsfristen, om det er af hensyn til patientens helbredstilstand eller eget ønske, eller om patientens rettigheder ikke bliver overholdt.
- Det er jo sådan, at der er en forskel mellem, at rettigheden godt kan være overholdt, selv om tidsfristen ikke er overholdt, fordi der kan være en god grund til, at patienten ikke kan komme til, siger hun.
1,2 procent af patienterne venter længere på grund af manglende kapacitet, men de er informeret korrekt om rettigheder og muligheder, lyder det.
I 7,2 procent af tilfældene påbegyndes behandlingen ikke før tidsfristen på grund af patienternes helbredstilstand, eller fordi patienten ikke ønsker det.
Mens det i 0,3 procent af tilfældene gælder, at patientens rettigheder ikke bliver overholdt.
Tallene er baseret på 5870 behandlingsforløb fordelt på de fem regioner.
I de tilfælde, hvor tidsfristen ikke kan blive overholdt på grund af kapacitetsproblemer, er det særligt grundet mangel på personale, men det kan også være andre ressourcer som sengelejer.
- For eksempel er der nogen afdelinger, hvor vi har oplevet, jamen så lige pludselig, hvis der er en større andel af kirurgerne, der går på pension nogenlunde samtidig, så kan det mærkes, siger Karin Friis Bach
Der har det sidste år været kritik af overholdelsen af de maksimale ventetider på kræftområdet.
Det er blandt andet kommet frem, at 293 kræftpatienter har ventet for længe på at få behandling på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.
Regeringen afsatte 100 millioner kroner i 2023 og 300 millioner kroner i 2024 til at ekstra styrkelse af kræftområdet. Nogle af de penge er blevet brugt på at "robustgøre kapaciteten".
Fra næste år er der afsat 600 millioner kroner årligt som del af den sundhedspakke, der blev præsenteret af regering i maj sidste år.
/ritzau/