Annonce
Indland

Overlæge om under 200 coronaindlagt: Rigtig positivt tegn

196 smittede er nu indlagt med covid-19 i Danmark. Det er det laveste antal siden 9. november.

Færre end 200 personer er nu indlagt med covid-19 på landets hospitaler. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Onsdag morgen var der 196 indlagt med corona i Danmark. Det er 11 færre end tirsdag morgen.

Antallet af indlagte nåede sin hidtidige top i starten af januar, da 964 personer var indlagt med covid-19 på landets hospitaler.

Siden er antallet dykket stejlt. Niveauet onsdag er det laveste siden 9. november, hvor også 196 smittede var indlagt.

Onsdagens antal indlagte er et glædeligt tegn, lyder det fra Kasper Iversen, der er professor og overlæge ved Herlev-Gentofte Hospital.

-Det er rigtig godt. Det er også forventeligt, fordi vi har haft stabile tal for indlagte gennem et stykke tid, og dermed har tallet faldet langsomt ned på et plateau.

- Så det er rigtig positivt, jeg har meget ro i maven lige i øjeblikket.

41 personer var onsdag morgen indlagt på intensivafdelinger, og af dem er 25 tilkoblet en respirator. Tirsdag var tallene 43 og 24.

Der er siden tirsdag blevet indlagt yderligere 31 personer med covid-19.

Når det samlede antal indlagte alligevel falder, skyldes det, at der også er sket udskrivelser. Samtidig er en smittet også afgået ved døden. Det vides dog ikke, om vedkommende var indlagt på hospitalet.

Der er bekræftet yderligere 787 tilfælde af covid-19 herhjemme.

Tallet dækker både over de smittetilfælde, der er konstateret med PCR- og antigentest - også kendt som lyntest.

Der indgår svar fra 309.309 prøver i opgørelsen. Det svarer til, at 0,25 procent af dem har været positive for covid-19.

Tallet, der også kaldes positivprocenten, har svinget omkring det niveau det seneste lange stykke tid.

Dagens opgørelse viser, at Danmark står lige nu et stabilt sted i coronasituationen, siger Kasper Iversen.

- Det ser rigtig stabilt og godt ud, må man sige. For smittetallet er konstant, og positivprocenten er konstant lav.

Ifølge overlægen er Danmark dermed ikke på vej ind i en tredje bølge af coronasmitte.

- Det peger i retning af, at vi ikke får en tredje bølge. Men vi får højst et tredje skvulp, så det er jo fantastisk, siger han.

Frem til torsdag i sidste uge indgik kun tal for PCR-test fra det offentlige i opgørelsen fra SSI. Det er derfor svært at sammenligne onsdagens tal med dem, der ligger længere tilbage i tiden.

Lyntest vurderes at være mere usikre end PCR-test. Der kan forekomme flere af de såkaldt falsk positive svar, hvor testen viser, at man er smittet, selv om en efterfølgende PCR-test afkræfter det. Det sker i cirka 2 ud af 1000 test.

Hvis man først er bekræftet smittet med en lyntest, og en PCR-test senere viser, at man ikke var smittet, ændrer SSI tallene, så det er resultatet af PCR-testen, der tæller. Det gælder også, selv om der er et døgn mellem svarene.

SSI modtager på daglig basis tal fra private leverandører, men det er muligt, at nogle af testene fra private leverandører er foretaget nogle dage tilbage i tiden og altså ikke er fra det forgangne døgn ligesom test i det offentlige.

Annonce
Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde