Overlæge peger på ulempe ved forslag om hurtigere død

Det er helt rigtigt, at man skal kunne sige nej tak til livsforlængende behandling, men der er en bagside ved muligheden.

Det mener Gorm Greisen, der er formand for Etisk Råd og overlæge ved Rigshospitalets neonatalafdeling. Han understreger, at han ikke udtaler sig på vegne af Etisk Råd.

- Et meget klart eksempel på et dilemma er en ung mand, der brækker nakken og ikke kan trække vejret selv, som derfor vælger at dø.

- Hvis lægen ved, at det er en fase, og at andre har sat stor pris på livet bagefter trods hjælp fra en respirator, så er det synd, at et menneske fravælger den mulighed, fordi han ikke kan se fremtiden for sig, siger han.

Hans udmelding kommer, efter at Politiken skriver, at regeringen vil sikre, at alvorligt syge patienter får øget medbestemmelse ind i døden.

Til efteråret skal livsforlængende behandling kunne stoppes eller undlades, så døden indtræffer hurtigere.

Forslaget har opbakning fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Gorm Greisen bifalder også forslaget.

- Det skal være helt klart, at hvis man er et voksent menneske ved sine fulde fem, så kan man selv bestemme, om man vil behandles eller ikke behandles for sygdom, siger Gorm Greisen.

Med de øgede behandlingsmuligheder, der findes i dag, peger han på, at skræmmebilledet er at blive holdt i live mod sin vilje med alle mulige kunstige hjælpemidler.

- Hvis man hellere vil dø af sin sygdom, så skal man have lov til det.

Han mener dog, at der er en stor afstand mellem forslaget og aktiv dødshjælp.

- Man taler om etiske relevante forskelle: Det ene er, at man lader noget ske, og det andet er, at man forårsager det, siger han.

Gorm Greisner mener dog ikke, at forslaget skal ses som et stort skridt på vejen indenfor området.

- Det står allerøverst i sundhedsloven, at ingen behandling må foretages mod patientens vilje. Jeg tror derfor, at der er tale om en tydeliggørelse, siger han.