Annonce
Indland

På Mission Huginn skal dansk astronaut 3D-printe i rummet

Andreas Mogensen under træning til sit nye rumeventyr. (Pressefoto). Foto: European Space Agency, ESA/Free

Andreas Mogensens næste mission får navnet Huginn, oplyser ministerium. Han skal være i rummet i et halvt år.

Navnet på Andreas Mogensens næste mission i rummet er torsdag blevet præsenteret.

Den får navnet Mission Huginn efter en af de to ravne i nordisk mytologi, der hver dag flyver ud og hjembringer guden Odin nyt fra verden.

Det oplyser Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Missionen foregår på Den Internationale Rumstation, ISS, 400 kilometer over Jorden. Andreas Mogensen skal være der i et halvt år.

På sin første tur i 2015 var han der i knap ti dage.

Andreas Mogensen skal udføre danske forsøg, der skal give menneskeheden mere viden om søvn og trivsel i rummet.

Han skal også teste nyt rumudstyr - og så skal han forsøge at 3D-printe metal i vægtløshed.

En bemandet mission til Mars kan være relativt få år væk. Dansk forskning i rummet skal give nye redskaber for at kunne klare sådan en tur. (Arkivfoto). Foto: -/Ritzau Scanpix

Andreas Mogensen er ikke nervøs, men han er helt klar over, at det er nogle andre vilkår end sidst, der venter ham.

- Ti dage kan man overleve hvad som helst og får jo knap nok fundet sig til rette. Denne gang skal jeg finde mig til rette, for det bliver mit hjem.

- Noget af det, der er allermest spændende ved rumstationen, er, at det er et rigtig godt sted at udvikle teknologi, få viden og øve os på at komme længere ud i rummet, siger han.

I første omgang gælder det om at komme til Månen igen. Det bliver med Andreas Mogensens egne ord "det næste årtis store opdagelsesrejse".

Men den lange periode i de barske vilkår i rummet kan give os vigtig læring, som også skal bruges, når det første menneske skal sendes til Mars, siger Anja C. Andersen, astrofysiker på Københavns Universitet.

- Det, at han skal afsted i et halvt år, er i sig selv en forberedelse til længere missioner. Skal man til Mars, tager det cirka syv måneder, hvor man er vægtløs. Det vil Andreas opleve.

Anja C. Andersen glæder sig særligt til, at Andreas Mogensen skal 3D-printe metal i rummet. Det kan måske lyde simpelt, men metoden kan blive helt afgørende, når en bemandet mission skal til Mars.

Den danske astronaut Andreas Mogensen blev landskendt, da han i 2015 blev den første dansker i rummet. (Arkivfoto). Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

På en rejse til den røde planet duer det ikke at have alverdens ekstra møtrikker og andre metalgenstande til at fylde det hele i oppakningen.

Det skal i stedet være muligt på missionen at kunne printe den specifikke genstand, der skal bruges.

- Når vi skal have bemandede rejser til Mars, er astronauterne afsted i lang tid - to år. Hvis man skal helgardere sig og have samtlige møtrikker med, bliver det tungt og besværligt.

Muligvis er der ikke længe til, siger Anja C. Andersen. Et ungt eller midaldrende menneske i dag vil formentlig nå at bevidne sådan en mission blive sendt afsted.

Om Andreas Mogensen når en tur til Mars, tvivler han på. For nu fokuserer han på den aktuelle tur - og dernæst på Månen, hvor den sidste bemandede mission var i 1972.

/ritzau/

  • AMOGENSENSPACE
    Andreas Mogensen under træning til sit nye rumeventyr. (Pressefoto). Foto: European Space Agency, ESA/Free
  • SPACE-MARS
    En bemandet mission til Mars kan være relativt få år væk. Dansk forskning i rummet skal give nye redskaber for at kunne klare sådan en tur. (Arkivfoto). Foto: -/Ritzau Scanpix
  • RB PLUS Danmark tjener milliarder på rumfart Andreas Mogensen
    Den danske astronaut Andreas Mogensen blev landskendt, da han i 2015 blev den første dansker i rummet. (Arkivfoto). Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år